Få et grønnere hjem med hjælp fra en elektriker

Klimaforandringer har længe været et meget aktuelt emne i hele verden, og alle taler om dem. Om alle de konsekvenser, vi nu ser og mærker alle steder på kloden, og om hvordan det kunne komme dertil. Vi mærker i den grad naturen vise tænder igen og igen, og vi ser ofte store tab, også af mennesker, som konsekvens af klimaforandringer. Det er skræmmende og voldsomt, som vejret kan udfolde sig – ikke mindst for dem, der oplever det på nært hold. Vi alle sammen ved, at vi skal gøre noget nu, hvis det ikke skal gå helt galt.

Og der er mange ting, vi kan gøre for at forbedre vores klima. Men vi skal løfte i flok. Og vi skal ændre vaner i vores hverdag. En af de ting, man kan gøre, er at gøre sit hjem mere energirigtigt – og dermed mere miljøvenligt. Man kan for eksempel få hjælp til det af en el-installatør, der helt konkret ved, hvor og hvordan man kan optimere de enkelte hjem.

Den rette viden til den rette løsning

En elektriker/el-installatør har den rette viden til at kunne gå ind i et hjem og skabe sig det forkromede overblik. Han kan lave en gennemgang af alle elinstallationer i hjemmet, der viser, hvor man bedst kan gå ind og ændre og optimere. Måske endda udskifte. Der kan være mange ting, der ikke fungerer, som de skal – og dermed ikke er gode for hverken elregningen eller miljøet. Det gælder for eksempel ventilationsløsninger og belysning, hvor en elektriker eller el-installatør kan se de mest optimale løsninger – og gennemskue, hvordan hvert enkelt hjem kan blive grønnere, altså mere miljøvenligt.

Som antydet før, kan det også være hårdt for pengepungen – i form af dyr elregning – hvis elinstallationerne i hjemmet fungerer dårligt. Eller måske er for gammeldags. For eksempel kan man selv, hvis man ikke allerede er i gang, løbende udskifte belysningen i huset fra gammeldags glødepærer til LED-lys. Det er energieffektiv belysning – godt for både pengepunge og miljøet. Er man i tvivl om den rigtige løsning hertil, kan man altid rådføre sig med en elektriker/el-installatør, der kan vejlede i at finde den rette LED-løsning. Eventuelt ved at starte med at foretage et energitjek af hjemmet – for derudfra at kunne vurdere, hvordan den ideelle belysningsløsning kunne se ud.

Moderne lys i både nyt og gammelt hjem

Om man nu har et ældre parcelhus, eller om man er ved at bygge nyt, kan der altid være brug for en elektriker. Netop for at en fagmand, der har den nødvendige baggrundsviden, kan vurdere, hvad der bedst kan gøres for at optimere eventuelt gamle elinstallationer. Eller kan gennemskue, hvilke nye løsninger der findes og bedst vil kunne passe ind i et nyt hjem. Uanset, om man bor i nyt eller gammelt, i Farum, København eller andre steder, kan det være, man er ved at være klar til intelligent lys.

Intelligent lys er fremtidens lys. Men også nutidens. Allerede nu kan man, eventuelt ved hjælp fra en el-installatør, få installeret intelligent lys. Det går ud på, at man for eksempel via en app kan styre lyset i hjemmet, uanset hvor man befinder sig. Så via sin mobiltelefon kan man tænde lyset derhjemme på vej hjem fra arbejde. Man kan skifte lysfarve, sætte regler op for, hvornår og hvorfor lyset tænder. Man kan bruge timer- og nedtællingsfunktion – og mange andre ting. Det smarte lys kan dermed for eksempel være med til at hjælpe dig med at tyverisikre dit hjem. Men det kan også hjælpe dig med gode vaner, som at slukke lyset, når du går. Et ekstra plus for både pengepungen, de gode vaner – og ikke mindst for miljøet…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *