Sjældent har vandring været så trendy, som det er nu. Vi er flere og flere, der hungrer efter at komme ud i naturen, bevæge os og komme væk fra hverdagens trummerum, skærme og stillesiddende arbejde. Vandreture er den ideelle outdoor-aktivitet, som alle kan være med til.
Bruger du vandring til små gåture i hverdagen, behøver du ikke andet end et par gode gåsko og tøj efter vejret – men går du all in med lange og måske endda flerdages vandreture, er det rigtige tøj og udstyr afgørende for en god tur. På friluft.dk er der et stort udvalg af godt vandretøj, som kan give dig en god start på dine nye vandreeventyr.
Vi har fire tips til dig, der drømmer om at komme i gang med vandring – vi guider dig i at vælge det vandretøj, du har brug for, så du får en god start. Og fordelen er, at når først du har en god basis vandregarderobe, kan du nemt kaste dig over andre outdoor-aktiviteter, så du kan nyde naturen endnu mere.
Det kan du læse om
1) De tre gyldne lag af tøj fra inderst til yderst
Det første tip er at følge den gyldne regel inden for vandring, jagt og andre friluftsaktiviteter: Gå efter lag-på-lag-påklædning. Med de tre grundlæggende lag kan du uden problemer holde varmen og føle dig komfortabel i de kolde måneder – både med høj og lav aktivitet. I de lunere måneder nøjes du med et par af lagene, så det passer med temperaturerne.
Baselayer
Det første lag er dit baselayer. Dette lags fornemste opgave er at holde fugt og sved væk fra din hud, og det er typisk et sæt kort eller langt undertøj, som du har på under både jakke og bukser.
Kig efter materialer som merinould, der er både varmt og blødt, og syntetiske materialer som polyester og nylon, der er særdeles hurtigttørrende og holdbart. De materialetyper er både svedtransporterende, åndbart og hurtigttørrende, hvilket er de ideelle egenskaber til et baselayer.
Mellemlag
Det næste lag er det varme mellemlag. En varm, blød fleecetrøje, en tyk uldtrøje eller lignende er et godt valg til de kolde måneder – har du brug for mere varme, kan du tage en trøje mere på eller måske en vest, der stadig lader dig have en god bevægelsesfrihed, samtidig med at du får mere varme.
I de lunere måneder kan et godt mellemlag ud over dit baselayer være en T-shirt i bomuld, en bomuld-polyesterblanding eller rene syntetiske materialer. Det giver dig lidt varme under jakken, men er et lettere valg, der også fungerer uden en jakke, hvis det bliver rigtig varmt, eller du sætter lidt mere tempo på vandreturen.
Yderlag
Dit yderste lag skal beskytte alle lagene indenunder – det gælder både bukser og en jakke. Gå først og fremmest efter en jakke, der beskytter dig mod vind og vejr. Hvis du skal bruge den i hård vinter, kan det være en fordel at vælge en jakke med for og en hætte, mens du i de lunere måneder hovedsageligt skal fokusere på, at den som minimum er vind- og vandafvisende.
Gode jakker og bukser til vandring har for eksempel rummelige lommer til det, du hurtigt vil kunne få fat på, holdbare materialer og måske forstærkede og strækbare paneler på for eksempel knæ, hofter, albuer og lignende. Det gør dig gearet til blandt andet vandreture i tæt krat og pauser direkte på skovbunden.
2) Vand- og vindtætte materialer
Mange jakker til vandring og andre friluftsaktiviteter har en vandafvisende og vindtæt membran, hvilket er en stor fordel i det danske, ustadige vejr. Men 100 % vandtætte materialer og membraner kan være en god idé at have med i baghovedet, når du skal udstyre din vandregarderobe – især hvis du er afsted hele året i alt slags vejr.
Vindtætte membraner er vigtigt at kigge efter for eksempel i en jakke eller et par bukser. Vælg for eksempel en skaljakke, et par overtræksbukser eller lignende, der holder den kolde vind ude. Er du på en hård vandretur, kan både vand- og vindtætte materialer gøre dig en anelse varm under lagene – men så længe du husker de gode svedtransporterende og hurtigttørrende lag under, er det ingen sag at styre temperaturerne.
3) Komfortable vandrestøvler eller -sko
Alfa og omega for en komfortabel, lang vandretur er godt fodtøj. Du kan både vælge vandrestøvler og vandresko, alt efter hvilke behov dine fødder har, og hvilke ture du skal på. Støvler giver god støtte om både fødder og ankler, og det er en fordel i ujævnt terræn og på lange ture.
Sko er lidt lettere, ofte mere åndbare og egner sig godt til kortere ture eller lange ture i lettere, mere jævnt terræn. Fordelen ved vandresko er, at du ofte også kan bruge dem til mere hverdagsagtige gåture, så de ikke kun kommer frem, når der er deciderede vandreture på programmet.
4) Alt det ekstra: fra strømper til vandrestave
Når du har styr på de forskellige lag og store items som jakke, bukser og vandresko- eller støvler, er det blevet tid til de små detaljer. Glade fødder er vigtigt, og efter nogle timer i det samme fodtøj, er der stor forskel på, om du har et par slidte bomuldsstrømper eller holdbare, forstærkede merinouldstrømper på. På lange vandreture kan du overveje at kigge på et par strømper med forstærkede paneler under fødderne, så du får mere støtte.
Alt efter dine behov kan du også kigge efter vandrestave og varmt tilbehør til de kolde måneder som handsker, halsedisser og huer. Det er det, der er med til at give dig en bedre tur, så du holder dig varm og komfortabel og undgår vabler, ømme ben og andre gener – alt sammen med det rigtige tøj, udstyr og tilbehør.
