Hvis der er noget, som Danmark er kendt for, så er det vores mange møbel- og lampearkitekter. Der er rigtig mange designere og arkitekter af dansk oprindelse, der er kendt hele verden over, og dertil bliver deres mange forskellige lamper og møbler også solgt hele verden over.
I denne artikel vil vi dog primært fokusere på de mange arkitekttegnede lamper, der er blevet tegnet af danske designere og som i dag sælges i stor stil. Det mest imponerende er, at mange af disse lamper har været på markedet i rigtig mange år, men i al sin tid har formået at bibeholde en rigtig høj popularitet.
Nedenfor finder du en liste over 10 populære arkitekttegnede lamper, der i sin tid er blevet designet af én af de mange populære designere, som bl.a. Arne Jacobsen, Poul Henningsen o.lign. Hvis du leder efter ny belysning til hjemmet, så kan du med garanti også finde en række spændende modeller nedenfor, som du enten kan vælge at investere i til din bolig eller derimod blot sætte på drømmelisten, så du kan erhverve dig den pågældende lampe på et tidspunkt, hvor det er mere passende. Læs med nedenfor – det er spændende!
Det kan du læse om
1) Louis Poulsen AJ bordlampe

Selve foden på AJ bordlampen fra Arne Jacobsen er udstyret med et hul, der er med til at give den både elegance og lethed, hvilket giver den et moderne og tidløst udtryk. Endvidere, så skal der heller ikke være nogen tvivl om, at lampens unikke formsprog vil få den til at fremstå som en lampe, der bedst kan betegnes som en moderne klassiker. Den bliver leveret inklusiv en lyskilde, og bliver i dag betragtet som én af de mest populære lamper fra Arne Jacobsen, da den er kendt hele verden over – og du kan endda støde på denne lampe i penthouselejligheder i New York o.lign.
2) Louis Poulsen PH 80

Lampen er kendt for at udsende det diffust lys, hvoraf størstedelen af dette lys bliver styret nedad af akrylskærmene, der ligeledes også er med til at udsende lyset horisontalt og opad. Den røde farve på den øverste reflektor er desuden også med til at give et varmt lys, som du hurtigt kommer til at sætte pris på. Lampens materiale er opalt akryl. Der er mange danskere, der sætter særligt stor pris på denne lampe og den er bestemt også at finde i mange danske hjem.
3) Louis Poulsen Enigma 545

De fem skærme, der er at finde på Enigma 545 bliver holdt sammen af en særdeles tynd stålwire, mens selve skærmen er udført i akryl, som er med til at muliggøre den rette, bløde diffusering af lyset. Skærmenes undersider fremstår desuden blanke og lampehovedet er udført i børstet og lakeret aluminium. Enigma fra Shoichi Uchiyama og Louis Poulsen er en meget populær lampe her i Danmark, og den bliver blandt andet brugt i høj grad som spisebordslampe, da den giver en god belysning til spisebordet.
4) PH Kogle Ø 480 mm

Selve armaturet er bestående af hele 72 blade, der er fordelt i 12 rækker, og hver enkelt af disse blades indbyrdes placering giver et totalt blændfrit lys uanset betragtningsvinkel. For at sikre, at det høje kvalitetsniveau bibeholdes over hele lampen, så foregår store dele af produktionsprocessen stadig som håndarbejde, som det har gjort siden den blev sat i produktion. Herhjemme hedder den PH Kogle, men det internationale navn for lampen er PH Artichoke. Det anbefales desuden udelukkende, at denne lampe hænger et sted, hvor der er højt til loftet, da den er meget stor.
5) Louis Poulsen AJ gulvlampe
Det er de færreste danskere, der ikke kender til Arne Jacobsen, og ikke nok med det, så er han også kendt i store dele af den resterende verden. Hans lamper og møbler er desuden populære i store dele af USA og Asien. Denne lampe er – ligesom den førnævnte AJ lampe – designet tilbage i 1957, hvor han designede den til SAS Royal Hotel i København.
AJ gulvlampen er selvfølgelig i høj grad kendt for dens visuelle udtryk, der har et armaturhoved med en karakteristisk asymmetrisk form, som blandt andet er med til at skabe det visuelle udtryk. Det er dog ikke det hele, for den meget karakteristiske asymmetriske form er også meget bestemmende for armaturets lysegenskaber. Hvis du har behov for at dirigere lyset i en anden retning, så kan du blot vippe på armaturhovedet og foden er desuden også udstyret med et hul, der giver designet både elegance og lethed.
6) PH Snowball / PH Kuglelamel

Det var blandt andet denne vision, der førte til, at han designede PH Snowball (på dansk kendes den oftest under navnet PH Kuglelamel) tilbage i 1958, hvor han fremviste den sammen med en anden kendt lampe, PH5, på Kunstindustrimuseet. Desværre fik lampen ikke synderligt megen opmærksomhed ved denne lejlighed, men da den blev relanceret og sat i produktion igen i 1983 fik den dog en helt anden opmærksomhed!
7) Verner Panton Globe
Verner Panton er én af de mest kendte og mest respekterede designere i Danmarks historie. Han er kendt for et væld af forskellige møbler, men han har dog ikke designet nær så mange lamper. Han er dog i høj grad kendt for én bestemt lampe og det er denne; Verner Panton Globe (bliver ofte også kaldet for VP Globe).
Der er tale om en transparent lampe af akryl, der er udstyret med hele fem reflektorer, der er fremstillet i udhulet aluminium og efterfølgende få en lakeret finish, mens de til sidst er blevet farvet hvid, blå og orange indeni. Der er desuden også tale om en særdeles eksklusiv lampe, da hver enkelt lampe er individuelt nummereret og med lampen følger der desuden et certifikat med lampens nummer. Det er selvfølgelig for at sikre sig mod parallelimport og for at øge lampens eksklusivitet.
8) Louis Poulsen PH 4/3 Bord
Poul Henningsen (bliver ofte forkortet til PH) er i høj grad kendt for hans mange lamper, der er baseret på hans 3-skærmssystem, som han designede allerede tilbage i 1925-1926, hvor han også begyndte at lave de første lamper i samarbejde med den danske lampeproducent, Louis Poulsen. Én af de mest populære lamper fra hans 3-skærmsserie er denne Louis Poulsen PH 4/3 bordlampe, der selvfølgelig er kendt for dens tidløse design, der har været med til at gøre den til en moderne designklassiker.
Den udsender desuden nedadrettet lys, da den er designet ud fra princippet om et reflekterende flerskærmssystem, der blandt andet kan bryste sig af, at det skaber en meget harmonisk og blændfri form for belysning. Hvis du er på jagt efter en moderne og elegant bordlampe, der emmer af dansk design, så er der ikke nogen tvivl om, at Louis Poulsen PH 4/3 er et rigtig godt valg.


