Annonce
Hvad enten du er midt i et byggeprojekt fra bunden, om du står midt i en gennemrenovering af huset eller om din stue bare trænger til en opdatering- og opgradering, så er du kommet til det rette sted. Ja, der er mange håndværksmæssige ting, som skal på plads, inden man kan tage valg omkring indretning, men nogle gange spiller valg af eksempelvis vægge, murværk eller andre paneler en stor rolle i rummets udtryk. Dette skaber fundamentet for indretningen. Nu ikke noget med at blive stresset, her får du nemlig nogle gode ideer til, hvordan du skaber et rum i harmoni, som selvfølgelig ser vanvittigt godt ud.
Indretning med funktion
Både når det kommer til valg af materialer og møbler i indretningen, handler det om at vælge med omhu og at vælge udover ens egne behov og vaner. Med dette menes der, at der ikke er nogen grund til at have en bogreol, hvis du ikke har nogen bøger. Der er ikke nogen grund til at have trægulv, hvis du hader at støvsuge. Jo, det er der måske, men du skal overveje, hvad der er vigtigst for dig. Mange elementer i indretningen kan også have brugbare funktioner såsom akustikpaneler, der både modvirker dårlig akustik i rummet, men som også i sig selv er kunst til væggen. Akustikpaneler fås i alverdens former og farver, og de ses brugt i mange forskellige sammenhænge. Der er mange andre eksempler på valg af væg- eller vægbeklædning, som spiller en stor rolle i indretningen- for eksempel en murstensvæg eller mosaik.
Ingen hurtige beslutninger
Det kan være fristende at gå med den første, ”bedste” løsning uden for mange bekymringer, men dette kan bare godt skabe endnu større problemer, når man hurtigt finder ud af, at vægfarven ser brækgrøn ud om aftenen, eller at billedet hænger der, hvor fjernsynet står bedst. Undgå for mange huller i væggene og flere kilometer malertape ved at vælge de løsninger, som ikke bare er smarte i momentet, men som holder i længden. Vælg nogle rammer, der passer til andet end blot en farve, så du har mulighed for at udskifte delelementer af indretningen, hvis noget bliver slidt eller går i stykker.
Her har vi det godt
Stuen skal være et rum, man kan slappe af i. Det kan både være et socialt rum, men det skal samtidig også gerne have plads til spontane lure og Netflix-weekender, hvis man er til det. Det er vigtigt, at du vælger møbler, som passer til det liv, du lever. Hvis du ikke er typen, der falder i søvn på sofaen, behøver du måske ikke en flyder, men foretrækker en mindre sofa, så der er mere plads i rummet. Det er oplagt at indrette rummet med ting, som kunne være noget, man fik lyst til at bruge i stuen. Dette kunne være bøger eller spil. Ønsker du lidt ekstra liv og sund luft i stuen, kan du med fordel finde plads til et par planter imellem det nips, som vinder en plads i din stue.
