Det er en stor og svær beslutning, når man når til et punkt i ens liv, hvor man skal ud at finde sig et nyt hjem. Man vil allerhelst finde et hjem, hvor man kan bo de næste mange år uden problemer, også selvom der skulle ske familieforøgelse eller formindskelse. Boligmarkedet kan være noget af en vildmark at bevæge sig ud i, og der eksisterer desværre både fusk og bedrag i både mindre og større afskygninger. Derfor er det vigtigt, at man som boligsøger tager sig nogle forholdsregler, så man ikke ender i en ubehagelig eller uventet situation. Heldigvis er der en del ting, man selv kan gøre for ikke at blive taget ved næsen, og tre af disse ting vil blive præsenteret her i det følgende.
Second opinion er vigtig
Som skrevet er det ikke en nem opgave at finde sig en ny bolig, og da slet ikke hvis man står alene med det. Hvis det kun er et sæt øjne, der ser på et potentielt hus, kan man være tilbøjelig til at overse en masse småfejl. Man kan også hurtigt blive forblændet af boligen, fordi man så gerne vil finde et nyt hjem hurtigst muligt. Disse er nogle af grundene til, at man skal være flere om at tage ud at se boliger, og dem, der tager med en, må meget gerne være nogle, som ikke har noget med det fremtidige boligkøb at gøre. Disse er mange gange mere kritiske og overser derfor ikke småfejlene.
Desuden er det generelt betryggende, at man har en ved siden af sig, som man kan spørge til råds, når man skal træffe beslutninger om ens fremtidige bolig.
Reelle boligsider og sælgere
Et af de steder, hvor man for alvor kan blive snydt, er online boligsider. Det er yderst vigtigt, at man som potentiel køber tager ud og ser de boliger, som man finder interessante. For selvom en bolig ser godt ud på billeder, kan den se helt anderledes ud, når man ser den i virkeligheden.
Man kan mange gange slippe for at spilde sin tid ved at vælge kun at benytte de hjemmesider, som er anerkendte, og som man ved er reelle. Det kan være nogle af de helt store firmaer, som er rundt i hele landet, men det kan også sagtens være nogle af de små lokale ejendomsmæglere. Sidstnævnte har nogle gange mere forstand på, hvordan boligmarkedet er i netop dit lokalområde, end de store ejendomsmæglere har.
Anskaf en boligadvokat
At anskaffe sig en boligadvokat er mere eller mindre en nødvendighed, når man skal ud at købe bolig. En boligadvokat står ved din side gennem hele boligkøbsprocessen, og derfor er der ingen grund til at føle sig utryg. Boligadvokater er nemlig professionelle og kompetente, når det gælder boligkøb, og de sørger for, at der ikke sker fusk i aftalerne mellem køber og sælger. Du finder de bedste boligadvokater på boligadvokater.info.
Når man har lavet en aftale, køber og sælger imellem, der blandt andet omhandler overtagelsesdato og købssum, bliver disse dokumenter sendt direkte til ens boligadvokat, og herfra foretager han eller hun en grundig gennemgang af alle relevante dokumenter, så det hele stemmer overens og ikke indeholder fusk.
Det er vigtigt, at man vælger at tilføje et advokatforbehold til købsaftalen, hvilket betyder, at købet og aftalerne ikke er gyldige, før ens boligadvokat har accepteret og underskrevet dem. Dette er en service, boligadvokater yder, fordi deres opgave er at varetage købers interesse på bedste vis og sørge for, at man ikke bliver snydt. En boligadvokat er altså udelukkende på købers side, hvorimod ejendomsmægleren forsøger at varetage sælgerens interesse. Netop derfor er det vigtigt, at man benytter sig af en boligadvokat, så kan man føle sig helt tryg ved den handel, man er ved at gennemføre.


