isolering med papir

Papirisolering er effektiv og bæredygtig isolering til dit hus

Der er mange fordele ved at vælge papirisolering, når dit hus skal isoleres. Papirisolering holder på varmen om vinteren, så du undgår træk og kulde fra vægge og lofter. Omvendt er papirisolering også effektivt til at holde varmen ude om sommeren. Så vil dit hus have en behagelig temperatur, selvom det er varmt udenfor.

Med papirisolering kan dit hus ånde, så du undgår problemer med dårligt indeklima. Samtidigt er det et grønt produkt, der bliver fremstillet af genbrugsmaterialer. Vælger du Isocell papirisolering, får du et bæredygtigt produkt, der skåner miljøet. Det er lavet af genbrugsaviser og består 90% af genbrug. Der er salte i papirisoleringen, der modvirker angreb fra blandt andet svampe og insekter. Saltene er i øvrigt ubehagelige for skadedyr som rotter og mår, så de vil ikke opholde sig længe i papirisoleringen. Saltene i papirisoleringen er også med til at gøre produktet modstandsdygtigt mod brand. Isocell papirisolering har en høj brandmodstand, der også beskytter husets konstruktion mod brand. Endvidere er papirisolering også en effektiv lydisolering.

Isocell papirisolering kan anvendes mange steder i huset. Det anvendes primært i hulmure, i etageadskillelser, i skillevægge og i loftkonstruktioner. Det kan bruges i skunkrum og i rum med skrå vægge. Det er også nemt at anvende som hulmursisolering. Det kan for eksempel være i huse med mursten på ydermuren og gipsplader indvendigt. Fordelen ved papirisolering er, at det blæses ind. Det kan gøres gennem en relativ lille åbning i muren.

Fordelen ved at vælge papirisolering frem for isolering med eksempelvis batts eller isolering i ruller er, at papirisoleringen er et løst granulat, der blæses ind. Det lægger sig i et jævnt og tæt lag, og det kan nemt blæses ind i snævre hjørner, omkring udluftninger, skorstene og andre kringelkroge. Derved undgår man kuldebroer, hvor kulden slipper ind. Papirisoleringen er endvidere effektivt til at isolere selv ved høj luftfugtighed. Det kan optage fugten og frigive den igen. Tænk på, at papirisolering er lavet af aviser, og at man ofte bruger aviser til eksempelvis de våde sko.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit hus mangler isolering, så kan du få foretaget en termografisk måling af dit hus. Ved hjælp af et specialkamera bliver der taget et foto. Ved hjælp af farver viser fotoet, hvor det største varmetab ved dit hus er. Så ved du helt præcist, hvor du skal sætte ind. Et velisoleret hus betyder et lavere forbrug af varme. Det er en fordel for miljøet og for din økonomi. Derfor kan udgiften til måling og efterisolering ofte tjene sig hjem meget hurtigt. Det afhænger selvfølgelig af, hvor høj din varmeregning er, og hvordan dit hus bliver opvarmet. I visse tilfælde kan du endog opnå støtte til at energirenovere. Spørg dit energiselskab. Du skal huske, at du skal søge om støtte, inden du går i gang med at energirenovere. Du kan få oplysninger om de aktuelle støttemuligheder hos Energistyrelsen. Det er også en god idé at orientere sig hos eksempelvis Bolius, der har artikler om alt, hvad der vedrører isolering og mange andre ting vedrørende bolig.