Annonce:
De fleste af os bruger rigtig meget tid ved spisebordet. Det er ved dette bord, vi indtager vores daglige måltider, og det er også her, vi samles med familien. Hvis dit nuværende spisebord efterhånden har tjent sin værnepligt, er et nyt ét af slagsen en både essentiel og fornuftig investering.
Har du svært ved at finde ud af, hvilken type bord du skal vælge? Så bør du overveje et plankebord. Vi giver dig her en lille guide til den tiltagende populære bordtype.
Det kan du læse om
Om plankeborde
Et plankebord er typisk for det nordiske boliglook. Nordisk design karakteriseres ofte ved, at designeren lader naturen og materialet tale for sig selv – og dette er også tilfældet med plankebordet. Denne type bord er usædvanligt solidt og kan modstå lidt af hvert. Dette gør plankebordet særligt egnet som spisebord. Dertil tager plankebordet udgangspunkt i træets egen struktur, form og farve.
Råt og raffineret look
Plankebordets rå og simple fremtoning gør, at bordet passer ind i enhver form for boligindretning. Alle plankeborde er tilmed unikke, fordi alle træer er forskellige. Plankebordet findes i mange forskellige størrelser, og derfor kan du finde plads til det, hvad end du bor i en større villa eller en mindre lejlighed. Uanset hvad vil plankebordet tilføje din spisestue et smukt look, som både er råt og raffineret.
Sådan vedligeholder du dit plankebord
Da plankeborde er lavet af massivt træ, gør det ikke så meget, hvis der kommer ridser i bordet. Mange vil blot mene, at en ridse tilføjet bordet karakter. Hvis dit bord har fået flere ridser, end du bryder dig om, kan dette problem dog snildt løses. Du kan nemlig slibe bordet, så det endnu en gang bliver som nyt. Det eneste, du skal bruge, er en pudsemaskine med fint sandpapir og noget, du kan efterbehandle bordpladen med. Vær opmærksom op, at alle borde skal behandles forskelligt. Nogle borde får de bedste resultater med sæbe, og andre bliver flottest, hvis du bruger lak eller olie.
Du bør desuden altid sørge for løbende at vedligeholde dit plankebord efter forhandlerens anbefaling. Dette betyder, at du skal give bordet den samme overfladebehandling, som forhandleren gjorde. Hvis du passer godt på dit plankebord, kan du få glæde af det i rigtig mange år.
Hvad koster et plankebord?
Et plankebord er ikke blandt de billigste spiseborde på markedet. Dette skyldes, at der ligger rigtig mange arbejdstimer i forarbejdningen af bordet.
Først og fremmest skal træet skæres. Derefter skal det tørre, og til sidst skal det skæres yderligere til, samles, slibes og behandles på overflades.
Vil du have et ordentligt plankebord, kan du hurtigt komme til at betale mindst 20.000 kr. Det lyder måske som mange penge, men husk at bordets funktionalitet, æstetik og levetid gør, at plankebordet er alle pengene værd.
Byg dit eget plankebord
Er du i besiddelse af solide håndværksmæssige færdigheder? Så kan du forsøge dig med selv at bygge dit nye plankebord. Har du mod på denne form for projekt, er det naturligvis vigtigt, at du er grundig i din research. Heldigvis findes der masser af tips og tricks online. Sæt i gang!

