Træk i dine overalls, træd i træskoene og fræs jorden ude på marken. Traktoren leverer de fornødne hestekræfter, og forsynet med en fræser til traktor får du knivene, der i perfekt mekanisk harmoni løsner jorden, hvad end du ønsker at gøre marken klar til såning, at anlægge plæne i baghaven, have en plan flade at lægge fliser på mv. Fræseren er ligeglad med, hvad der fræses – men gør det hårde arbejde, så du ikke behøver trække nogen le bare for at løsne jordlag. Bliv klog på fræsere her, hvor vi ser på omdrejninger i minuttet, arbejdsbredde, skæredybde og fræserens behov for hestekræfter.
Værd at vide ved valg af traktorfræser
Du skal vælge den rette fræser til opgaven, så du ikke gør arbejdet sværere eller mere tidskrævende, end det bør være. Også så du ikke kaster en masse penge efter en fræser, hvis evne til at tage store stykker jord i dybden måske overstiger dit behov. Du kan bl.a. være opmærksom på, om fræseren:
- Fræser med nok omdrejninger i minuttet. 540 RPM er ofte nok til at sikre et effektivt resultat.
- Skærer ned i den rette dybde. Er fræsning på 9 cm nok for dig? Hvad med 12, 15 eller 16 cm?
- Har en ideel arbejdsbredde. For stor bredde giver problemer med mobilitet, hvis din traktor kun har trang plads at køre på. For lille bredde øger tiden brugt og antal gange, du skal vende.
Kan traktoren trække fræseren?
Da fræserens evne til at præstere er betinget af, hvor godt din traktor kan trække den, bør fræserens behov for hestekræfter være med i beslutningsgrundlaget. Leder du efter en fræser til nedlægning af sten eller en kompakt fræser med arbejdsbredde på blot én meter, ligger behovet på ca. 30 hk. Skal du fræse med det dobbelte i arbejdsbredde, vil behovet være det dobbelte, altså ca. 50-60 hk.


