Annonce:
Indretning er man enten vild med eller også kan man ikke helt se pointen. Dog har vi alle brug for at indrette vores hjem. Når du skal finde interiør til hjemmet, er det smart at kunne se det store billede samtidig med at man selvfølgelig altid skal købe med hjertet. Selvom det kan lyde nemt og som en selvfølge, er det alt andet end det. Det kræver tid, planlægning og din egen smag.
Hvorfor bruge tid til indretning?
For nogle kan det virke åndssvagt at bruge tid på at indrette sit hjem. Det kan ligefrem føles som spild af tid, men det er det slet ikke. At have et hjem hvor du kan slappe af og være dig selv, er vigtigt. Hvis du kommer hjem efter en stressende hverdag, har du brug for et sted, du kan slappe af. Hvis du i stedet kommer hjem og der er rodet og koldt, eller hvis det føles som om du træder ind i Ikea, kan det være svært for hjernen at nulstille, og det kan ødelægge din søvn og på længere sigt forringe din livskvalitet.
Derfor er det også vigtigt at du kan sætte et personligt præg på dit hjem. Hvis dit hus ikke føles som et hjem, så er det tid til at få det gjort til et hjem. Indretning forvandler dit hus til et sted, du kan føle dig hjemme.
Fra hus til hjem
Indretning kan for nogle være en uoverskueligt, frustrerende proces, men det behøver det slet ikke være.
Det er altid bedst at starte med et hvidt lærred. Kommer du i tanke om, at du vil koordinere din indretning efter du har levet i dit hjem i 10 år, og der allerede er fyldt med forskellige ting, kan det være uoverskueligt. Er det din situation, vil jeg råde dig til at skille dig af med de overflødige ting, og muligvis låse resten væk i en garage, indtil du skal bruge det.
Når du så skal begynde, så er det med at lægge en slagplan. Tag beslutninger og hold dig til dem. Find et farveskema; vælg en dominant farve, en naturlig farve og nogle komplementære farver, du vil have i dit hjem.
Start med de store møbler og placer dem efter bevægelse. Det skal gerne føles naturligt at gå rundt i dit hjem. Når det er på plads, kan du fylde ud en de små, fine ting.


