Sådan får du gjort din forhave sommerklar

Annonce

På nuværende tidspunkt kalder vejret ikke ligefrem på havearbejde. I Danmarks kolde vintermåneder tilbringer vi størstedelen af vores tid indendørs, og derfor står vores haver mere eller mindre uberørte. Men hvis du savner havearbejdet, så kan du allerede nu begynde at planlægge, hvad der skal ordnes, inden havesæsonen for alvor begynder til foråret.

Hvis du drømmer om at give din forhave den helt store opløftning, så kan det godt være svært at vide, hvor du skal starte. Der er nemlig mange forskellige elementer i at have en pæn og velholdt forhave, og alle personer har sine styrker og svagheder. Så forhåbentlig kan du finde lidt inspiration til elementer i din forhave, som du måske ikke havde overvejet kunne bidrage positivt til netop din forhaves udtryk.

Det hele handler ikke om de grønne fingre

En stor del af en forhave er uundgåeligt planterne og blomsterne – det kan der ikke herske nogen tvivl. Men nogle haveejere undervurderer faktisk den visuelle betydning af andre faktorer. Det kunne eksempelvis være dit stakit, dit skur, din garage dine fliser eller endda dit hus som helhed. Et eksempel kunne være, at dit tag på huset er fuldstændig faldefærdigt. Det trænger med andre ord til en stor, kærlig hånd. Så kan din forhave være nok så velholdt, men dine gæster vil alligevel ikke kunne abstrahere fra det gamle og slidte tag. På den måde bidrager taget negativt til det samlede indtryk af dit hus, og trækker derfor din ellers velholdte forhave med ned i faldet. På samme måde gælder det med de andre ting. Omvendt kan eksempelvis et flot malet hus være med til at trække din forhaves udtryk op. Så hvis dit hus trænger til en omgang udendørsmaling, så vil resultatet formentlig også have en positiv effekt på indtrykket af din forhave. Træmaling udendørs kan købes på internettet eller i dit lokale byggemarked.

Find din egen stil i plantejunglen

Som tidligere nævnt er planter og blomster selvfølgelig ikke uden betydning. De har en enorm stor indflydelse på det samlede indtryk i din forhave. Det kan dog være svært at vælge de helt rigtige, da mulighederne er på grænsen til det uendelige, når det kommer til valg af blomster og planter. Det handler derfor i høj grad om, at du finder din egen stil. Tænk gerne i temaer eller udtryk, når du skal vælge sæsonens grønne bekendtskaber til forhaven.