boligejer

Boligejeren har aldrig helt fri

Der er mange og endeløse opgaver at tage hånd om, når man har hus og have. Opgaverne er store eller små, der er nogle der haster og nogle der kan vente.

Kender du det? Så ved du, at du mere eller mindre konstant må have en prioriteringsliste kørende i forhold til, hvad der bør laves hvornår.

Det mere lystbetonede arbejde må somme tider tilsidesættes, fordi der er noget, der akut må gøres noget ved.

Opgaver, der kan vente

De opgaver, der kan vente lidt eller meget, er de opgaver, der ikke kræver, at du handler lige nu. Det kan være opgaver som for eksempel: Et træ, der skal beskæres eller fældes (med mindre det truer med at vælte selv), gulve, der skal slibes eller lakeres, vægge og lofter, der skal males, fliser, der skal lægges inde eller ude, et skur, der skal males eller ryddes, et læs, der skal køres på lossepladsen, hylder eller lamper, der skal hænges op, et bed, der skal luges et tørrestativ eller et gyngestativ, der skal sættes op – og så videre og så videre.

Listen er nærmest uendelig, og skulle du en dag blive færdig med listen, så kan du enten begynde forfra eller tage dig af de nye punkter, der er kommet på siden.

Opgaver, der ikke kan vente

Der findes nogle opgaver, som er langt mere akutte. Og dem er du nødt til at tage dig af med det samme.

Opgaver af den karakter kunne for eksempel være: Et vandrør, der lækker eller er sprunget, et træ, der truer med at falde om når som helst, et tag, der er hul i, en vildtvoksende hæk, der skal klippes, frugter, der skal plukkes, en rotte, der løber rundt på matriklen, en kælderdør, der er utæt eller en skorsten, der skal renses. Og så videre og så videre.

Når den slags opgaver dukker op, så er du nødt til at handle. Enten må du selv i aktion, eller du må straks kontakte en fagmand. De akut opståede opgaver eller dem, der simpelthen ikke kan vente længere, kræver øjeblikkelig handling, og skubber nogle af de mindre akutte længere ned ad listen.

Opgaver der imellem

Der findes også nogle opgaver, som befinder sig i en form for gråzone, når det kommer til, om de haster eller ej. Den prioritering foregår hele tiden.

I denne gråzone befinder sig mange forskellige opgaver i huset og i haven. For eksempel så er der sådan noget som algebehandling. På den ene side så kan du snildt udskyde det, men på den anden side så er der virkelig meget fornuft, der taler for, at du får behandlet dine algeangreb regelmæssigt.

De skader, som algerne forårsager er umiddelbart ikke sådan at se, men de findes, og de bør gøres noget ved. Selv om dit hus ikke på den måde er i overhængende fare, så kan et snigende algeangreb nå at forårsage ubodelige skader over tid.

Alger

Alger og mos er små gevækster, som slår sig ned på flere forskellige overflader i din have. De foretrækker at sætte sig på steder, som oftest ligger i skygge. Det er typisk steder, der ligger mod nord og derfor ikke får så meget sollys.

Algerne kan sætte sig på for eksempel: Havefliser, terrasser, bænke, skulpturer, murværk og ikke mindst tage.

Disse små planter er sådan set ikke skadelige i sig selv, men deres gode evne til at holde på fugten gør, at det underlag, de sætter sig på, mere eller mindre konstant står under vand. Og det har de ikke godt af.

Selv fliser, murværk og teglsten kan tage skade. De kan stille og roligt sidde og blive mere og mere porøse og til sidst smuldre. Når skaden er sket, kan materialet ikke længere være vandtæt. I forhold til et tag er det altafgørende, at det kan holde regn og sne ude. Kan det ikke længere det, så kan det indtrængende vand gøre langt større skader på den bærende tagkonstruktion, der er lige under taget.

Derfor giver det rigtig god mening at få styr på alger og mos, inden de når at sætte sig for godt og for længe fast.

Algebehandling

Hvis algerne sidder, så de er til at komme til, og du ellers har mod på opgaven, så er det muligt selv at føre krig mod uønskede alger.

Er dit hus for højt til, at du selv kan klare at behandle det, eller har du ikke mod eller tid nok til det, så er det heldigvis muligt at bede et professionelt firma om at gøre det. Så kan du være sikker på, at det bliver gjort helt rigtigt – og på det helt rigtige tidspunkt på året.

Du kan f.eks blive godt vejledt hos Algespecialisten, som er eksperter netop på algebehandling. De kan rykke ud med alt deres udstyr og deres ekspertviden, når du har brug for det.

Får du bekæmpet dine alger regelmæssigt, så forlænger du levetiden på de angrebet flader betragteligt, og du sparer dig selv for nogle langt større udgifter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *