Bordpladen er kun toppen af isbjerget, bordbenene er prikken over i’et

Annonce: En af de største trends indenfor interiør og indretning i tiden er plankeborde. De smukke, rå bordoverflader i forskellige størrelser og materialer passer perfekt ind i enhver indretning. Der er ingen tvivl om, at den nordiske minimalisme virkelig har taget verden med storm og gjort de naturlige materialer til et must i stort set alle rum i hjemmet. Netop derfor er de flotte plankeborde også kommet for at blive.

Det er dog ikke bare selve bordpladen, der er med til at skabe det udtryk, du ønsker – bordbenene spiller også en vigtig rolle, og derfor skal du altid vælge med omhu, når du er på udkig efter et plankebord til hjemmet. Her kommer tre gode råd til ting, du kan overveje, inden du træffer den endelige beslutning.

Det kan du læse om

Udtryk

Alt efter, om du ønsker at dit bord skal have et let, et robust, et klassisk eller et moderne udtryk, kan du vælge bordben, der understreger netop det.

Langt de fleste forhandlere af plankeborde har et bredt udvalg af forskellige bordplader, du kan vælge imellem, det er ikke bare materialet, men også formen, størrelsen, tykkelsen, finishen og endog kanterne, du selv kan sammensætte efter dine ønsker. På samme måde kan du vælge mellem flere forskellige former for ben, der kan understrege det udtryk eller den stil, du er på udkig efter.

Design

Ud over det overordnede udtryk er selve designet også en vigtig del af det rette valg. Der er flere designmæssige ting, du skal overveje – især er placeringen af benene vigtigt, fordi det kommer til at spille en store rolle, i forhold til hvor mange og hvor tæt I kommer til at sidde omkring bordet.

Herudover er der også andre sider af designet, der vil være vigtige at overveje, inden du bestiller. Skal det være enkelte ben placeret nær bordets hjørner, skal det være bukke eller måske noget mere skulpturelt inde mod midten.

Materiale

Nok den vigtigste ting, du skal tage stilling til, er materialet. Alt efter om du vælger træ eller metal, kan du ændre udtrykket fra organisk til mere moderne og let. I dag er det oftest enten træ eller metal med forkromet eller sortpudset overflade, der er det populære valg, men du kan også finde forhandlere, der tilbyder andre spændende variationer.

Ønsker du et organisk udtryk, der får det til at syne, som var hele bordet skåret ud af et stykke træ, så er træben det optimale valg. For nogen kan det komme til at virke lidt for tungt, og her er de mange metalvarianter et oplagt valg. Med et par slanke, matte metalben vil bordet synes lettere og mere moderne for dem, der ikke er til det rene træbord.

Er du i tvivl om, hvad der passer bedst hjemme hos jer, så er langt de fleste forhandlere utroligt dygtige til at rådgive og vejlede dig, hvis du kontakter dem, så tøv ikke med at spørge.