Energirenovering er det nye sort

Energirenovering lyder måske ikke ligefrem sexet, men faktum er, at der er rigtig mange gode grunde til at energirenovere og nærmest ingen for ikke at gøre det. Forudsætningen er selvfølgelig, at din bolig ikke allerede har en god energiudmærkelse, eller at du ikke bor i en lejelejlighed, hvor det ikke er op til dig at stå for energirenoveringen.

Hvis dette ikke er tilfældet, bør du virkelig overveje en energirenovering. Følgende giver dig en indsigt i, hvorfor energirenovering er sådan en god idé og kommer ind på, hvordan du på den mest effektive måde kan påbegynde din energirenovering.

Overvej din boligsituation

En af de eneste betænkeligheder du skal have ved en energirenovering er, at det kan vise sig at være et omfattende projekt, der strækker sig over flere måneder. Du skal derfor overveje grundigt, om din nuværende boligsituation er holdbar.

Hvis du går rundt med en lille forestilling om, at du godt kunne tænke dig at slå dine folder andetsteds, er det nok ikke en god idé at investere tid og penge i at energirenovere din bolig. Derimod bør du overveje, om det ikke er den bedste løsning at tage tyren ved hornene og begynde at lede efter en ny bolig. Hvis dette er beslutningen, bør du tage kontakt til en boligadvokat.

En boligadvokat er, i modsætning til en ejendomsmægler, købers repræsentant, og vil helt sikkert give dig en større chance for at indgå i den bedste bolighandel mulig.

Finansieringsmuligheder

Det er selvfølgelig utrolig individuelt, hvad du har brug for i din energirenovering. Der er dog nogle tiltag, der simpelthen bare er så energioptimerende, at det er svært at undlade dem. Overordnet set inddeler man energirenovering i to kategorier.

  1. Boligens klimaskærm – det der adskiller ude- og indemiljøet
  2. Diverse installationer

Boligens klimaskærm

Hvis din bolig er fra 1980’erne eller før og endnu ikke har fået foretaget en hulmursisolering, er det det første, du bør overveje. En hulmursisolering er, hvad navnet også lægger op til, en isolering af yder- og indervæggen. Hvis sådan isolering mangler, siver der konstant rigtig meget varme ud, hvorfor dit varmeforbrug vil være tårnhøjt.

Processen med en hulmursisolering er blevet så effektiv, at det ikke tager meget længere tid end en eftermiddag at færdiggøre projektet, og det er bestemt ikke så dyrt, som mange ellers går og tror.

Etablering af installationer

Næsten alle boligers varme- og energiforbrug kun optimeres ved at installere diverse energibesparende elementer. Det kan blandt andet være i form af et solcelleanlæg. Sådan et anlæg vil virkelig gøre forskel, men det vil også tage et par år, før anlægget er blevet betalt hjem igen.

Du kan også installere en sensorlampe i dine forskellige rum. Sensorlampen kan endda bruges udenfor, hvis du for eksempel er din heldige ejer af en have eller lignende. En sensorlampe er utrolig smart, da du derved er sikret, at du ikke har lys tændt, når du ikke er tilstede. Derudover er pærerne i sensorlampen såkaldte LED-pærer, der er meget mere miljøvenlige end de normale pærer.

Af andre installeringstiltag kan en udskiftning af radiatorventiler og termostatstyringer nævnes. Disse er meget overkommelige, men kan virkelig gøre en forskel i dit varmeforbrug.

Finansieringsmuligheder

En af de største grunde til, at det er så attraktivt at energirenovere er, at der er kommet mange flere og bedre finansieringsmuligheder.

Først og fremmest er der ved energirenovering rigtig billige renter i realkreditinstitutter og banker. Institutterne har billigere renter, men derimod også et dyrere oprettelsesgebyr. Derudover kan du blive finansieret af såkaldte håndværkerfradrag såvel som hos diverse energiselskaber. Det er endda så nemt, at det som hovedregel er din tilknyttede entreprenør, der vil stå for det praktiske ved disse finansieringsmuligheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *