Få varmt vand i boligen løbende og spar penge

Annonce

Vi kender alle typen, der elsker lange bade, gerne med foredrag af en eller anden udefinerbar form for sang, som helt tydeligt har til formål at glæde og imponere resten af husstandens beboere. Man skal huske, at den type mennesker er meget følsomme, så man skal være forsigtig med at omtale deres badevaner på en alt for direkte og dømmende måde. Man kan med fordel nøjes med at fokusere på tidsforbruget, når man vil minde dem om at der også skal være varmt vand til resten af husstanden.

I visse tilfælde opdager det musikalske badedyr på den hårde måde, at tiden er strakt udover det rimelige. Dette kan som regel høres i hele ejendommen, i det den syngende i badet pludseligt og uventet går direkte fra det dybe register og op i falset. Det varme vand er slut, for beholderen er tom. Man kan undgå al denne smerte og pinsel, hvis man installerer en gennemstrømsvandvarmer i badeværelset. En gennemstrømsvandvarmer varmer vandet op mens det løber gennem rørene. Med sådan en installeret, løber man aldrig tør for varmt vand.

Varmt vand med strøm

En el vandvarmer af denne type har to meget vigtige fordel. Den ene er, at man får varmt vand hurtigt, og ikke behøver at frygte at det stopper. Den anden er at man sparer penge, fordi der ikke er nogen vandbeholder, der skal holdes varm, også når der ikke bruges varmt vand. Ved at varme vandet under gennemstrømning bortfalder behovet for en pladskrævende beholder, som i øvrigt bruger masser af strøm.

For det er jo det, der er det smarte: en gennemstrømsvandvarmer tænder først i det øjeblik nogen drejer på den varme hane. Så snart der slukkes for hanen igen, stopper vandvarmeren. Der er ikke noget strøm, der går til spilde på tomgang. Deraf besparelsen på elregningen. Det er både godt for pengepungen og miljøet med sådan en vandvarmer.

Varmt vand nok til alle

Når vandet varmes mens det løber, så er der ikke nogen grænse for hvor meget varmt vand man kan bruge når man bader. På den måde er der altid varmt vand nok, også til dem, der kommer efter badesangeren. Man kan selvfølgelig argumentere for at det vedkommende måske havde meget godt af at mærke følgerne ved sit overforbrug med en kold skylle, men glem ikke at dette også vil gå ud over resten af husstanden, der må undvære varmt vand i lang tid efter at badesangeren har lært sin lektie.

I øvrigt er der ikke meget erfaring, der taler for at man kan stille meget op overfor laster af denne art. Og der kommer jo altid et tidspunkt, hvor selv den mest ambitiøse sanger er løbet tør for materiale.