Find bolig tæt på det fri

Annonce:

Når man skal til at finde bolig og måske bosætte sig mere fast, skal man overveje mange ting. Skal det være på land eller i by? Skal man have altan eller have? Eller kan man måske bede om det hele, så alle overvejelserne bliver løst på én gang? Det er ikke let. Her slår vi dog et slag for, at du med fordel kan bosætte dig i et område tæt på det fri.

Bosætter du dig i nærheden af gode og store udendørs arealer, har du altid et sted at lave fysiske aktiviteter, få noget frisk luft og plads og sidst, men ikke mindst have gode muligheder for leg.

Plads til fysisk aktivitet

Bor du i nærheden af det fri miljø, kan du udnytte de udendørs arealer til eksempelvis en god løbetur. Har du boet i byen før, ved du nok, at de første par kilometer som regel er ledsaget af diverse lyskryds, inden du kommer ud til det område, du egentlig vil løbe i. Og de samme lyskryds venter som bekendt på vejen tilbage også…

Det slipper du til gengæld for, hvis du har store åbne områder lige uden for døren – og det er jo bare ét af mange eksempler. I disse coronatider har vi måttet finde på alternative måder at lave squats og dyrke zumba på, og fællesnævneren for mange af dem er nok, at de er nemmere at lave udendørs end indendørs, når fitnesscentrene er lukket.

Plads til frisk luft

Med en bolig i nærheden af det fri, giver du dig selv muligheden for at trække vejret i frie omgivelser. For dig selv og med dine nærmeste. Du kan forestille dig en god lang gåtur, som dem man nogle gange går med familien, når man er samlet alle sammen og fx tager ud i skoven – det kan bare foregå til daglig, når du har bolig i nærheden af det fri.

Man kan også forestille sig roen, der sænker sig over en, når man efter en længere arbejdsdag bliver mødt af en fri himmel og bred horisont.

Gode muligheder for leg

Hvis du har børn, eller bare selv har en barnlig sjæl, så er store åbne naturområder som en bolig på flyvestation Værløse også en fordel. I naturen kan der hurtigt findes plads til trampolin eller legepladser i nærheden af boligen, og derudover vil der være rig mulighed for fodboldkampe, dåseskjul, sjipning, drageflyvning eller en god gammeldags omgang gemmer!