Annonce: Ønsker du at sælge din bolig? Så skal du have fat i en ejendomsmægler – i hvert fald hvis du ønsker at slippe for at skulle sætte dig ind i alle juriske aspekter og processer forbundet med et salg. Men hvordan finder du den rette ejendomsmægler? Hvad skal du holde øje med, så du finder den helt rigtige? Det prøver vi at svare på nedenunder, så læs med og bliv klar til at vælge en ejendomsmægler til dit boligsalg.
Det kan du læse om
Se på solgte huse hos lokale ejendomsmæglere
Når du skal sælge din bolig, er det en god ide at informere dig om mæglerne i dit lokalområde. Er du for eksempel på jagt efter en ejendomsmægler i Sønderjylland, kan du tjekke mæglerens hjemmeside for at få indblik i, hvilke boliger de tidligere har solgt. Ofte vil du kunne finde en sektion på hjemmesiden, hvor du kan se og læse om solgte villaer, fritidshuse og andelsboliger. Er din bolig i samme stil, kan mægleren med stor sikkerhed også hjælpe dig med at sælge din bolig.
Find ejendomsmæglere med køberkartotek
Nogle ejendomsmæglere har et køberkartotek, hvor det er muligt for købere at skrive sig op til at modtage en mail, hver gang en ny bolig er sat til salg, som matcher specifikke ønsker og behov. Et køberkartotek gør, at din bolig bliver vist for personer, som er på udkig efter en bolig med nogle kriterier, som din lever op til.
Vælger du en ejendomsmægler uden køberkartotek, sker markedsføringen med annoncer og lignende, og her er konkurrencen ekstra hård, fordi det når ud til alle potentielle købere, og der hver dag tilføjes nye boliger. Annoncen skal derfor være knivskarp, hvis interesserede købere skal klikke på den.
Markedsføring på boligmarked
Der er et stort udbud af boliger på markedet, og markedsføring spiller derfor en afgørende rolle, så potentielle købere kan spotte din bolig – for eksempel med de annoncer, vi har nævnt ovenover. Vælg en mægler, der har øje for online markedsføring, herunder betalt annoncering, sociale medier og organiske (gratis) søgeresultater, og som forstår at promovere boliger og dermed sikre et effektivt boligsalg.
Uforpligtende salgsvurdering
Når du har fundet en mægler, du tænker kunne være den rette til at sælge din bolig, kan du bestille en gratis salgsvurdering. En salgsvurdering er uforpligtende og består af en fysisk besigtigelse af ejendommen sammen med mægleren for at kunne vurdere boligens tilstand og den aktuelle markedsværdi. Du skal i den forbindelse også fremvise vigtige dokumenter, bl.a. en opgørelse over elforbrug, der giver indsigt i, hvor dyr boligen er at bo i, og her kan en ejendomsmægler også hjælpe dig med at finde de rigtige dokumenter.
Flot fotografering af boligen
Når din bolig skal sælges og markedsføres til mulige købere, skal der tages flotte billeder af den både indenfor og udenfor. Billederne bruges til boligannoncer og er altafgørende for dit boligsalg. Interesserede købere skal kunne se mulighederne i rummene indenfor og hele uderummet, så sørg for at dit hjem fremstår rent og ryddeligt, og at terrasse, have og lignende er velholdt.
Hvorvidt ejendomsmægler er god til at finde fotografer, der kan vise boligen fra dens bedste side, kan du vurdere ved at tjekke billederne, der bruges på ejendomsmæglerens hjemmeside. Måske sidder du allerede inde med idéer til vinkler, som boligen kan fotograferes fra, hvor den vil fremstå ekstra flot.
