Gamingstolen – et nyt møbel på børneværelset

Annonce:Vi kender alle kontorstolen. Nævner du en kontorstol, er både mor, far og bedsteforældre med på, hvad du taler om. Men bruger du derimod ordet “gaming stol”, ja så er det ikke sikkert, at mor og far – for slet ikke at tale om bedsteforældrene, ved hvad du taler om. Rigtig mange børn ønsker sig ikke længere en kontorstol i fødselsdagsgave eller julegave. De ønsker sig derimod en gaming stol – eller en “gamerstol”, som de også kalder det. Men hvorfor ønsker de sig en gaming stol i stedet for en kontorstol? Årsagerne til dette ønsker hænger ufravigeligt sammen med det, der gør en gaming stol til en gaming stol – altså det der adskiller gamingstolen fra kontorstolen…

Men hvad er det, der adskiller gaming stolen fra kontorstolen? Mange børn synes nok, at gamingstolen bare “ser federe ud”. Den er større, den har armlæn i modsætning til de fleste kontorstole – omend nogle kontorstole også har armlæn. Og så vil mange børn også gerne fortælle om, at de nu har en “gamerstol”. Tilbage til spørgsmålet; “hvad gør en gaming stol til en gaming stol?”

Støtte til de mange timer foran skærmen

Børnene har ret, gaming stolen er større, har bredere ryg, er bedre polstret, har sandsynligvis en ekstra pude eller to til nakke og lænd – og de brede lækre armlæn, hvor man kan hvile armene. Men hvorfor egentlig så meget fokus på gaming stole? Her er årsagen faktisk fuldstændig den samme som kontorstolen. Ligesom det i sin tid blev mere og mere vigtigt, at folk der sad ned og arbejdede hele dagen, havde en god og ergonomisk korrekt stol at sidde på, ja så er det nu også vigtigt for gamere, idet de jo sidder utroligt meget ned og ofte i samme stilling i mange timer.

Men hvad er det så, ud over den bredere ryg, flere puder og mere komfortable armlæn, der adskiller de to typer stole? Da gamerstolen skal tiltale gameren, er der naturligvis fokus på detaljer, som gameren vil værdsætte – som kontorstolen ikke har… Eksempler på disse detaljer er farver og lys. Rigtig mange nyere gamer pc’er og gamerborde har klare og skarpe farve, ligesom de også har lys i samme farver. Derfor finder mange gamere, herunder også børn, det “fedt” og sejt, at deres gamerstol matcher disse farver – og også gerne har lys forskellige steder. Andre detaljer, som mange gamere værdsætter ved deres stole, er fodstøtte eller decideret fodskammel, højttaler samt muligheder for indstilling i højde og dybde samt mulighed for at kunne rotere. En sidste lækker detalje for mange gamere er, at stole, borde og headsets mm. ofte fås i sæt – det vil sige, at de matcher i farve, mønstre, lys osv.