hyggespil

Gode tips til en hyggelig weekend derhjemme

Weekenden nærmer sig. Hvad har du af planer? Hvis din weekend for en gangs skyld er ganske tom, så skal du ikke ærgre dig, men være glad. For en weekend derhjemme på sofaen er en fantastisk måde at stresse af på, læne dig tilbage og bare flyde.

En hyggelig hjemmeaften i weekenden er også en oplagt mulighed for kvalitetstid med familie eller venner. Når I er i byen eller ude, så sker der en masse ting, og I får sjældent rigtig nydt hinandens selskab. Det kan I gøre, når I er derhjemme.

Sæt tempoet ned hen over weekenden

Et godt tip er ikke at lade jer stresse til at få en masse ting ordnet. Weekenden er skabt til at koble af, så giv jer selv lov til at slappe af og tage tingene lidt mere langsomt. Få ordnet det, som du orker, og sæt aftenerne af til fornøjelse og hygge.

Du vil opdage, at du ved enden af weekenden faktisk føler, at du har nået mere, end du havde gjort hvis du havde stresset. Måske er det ikke alle de ting, som står på din to-do-list. Men det er til gengæld nogle af de ting, som virkelig betyder noget.

Familietid: det kan I lave

Når du for en gangs skyld har hele din familie samlet, så bør du udnytte muligheden til at lave noget, hvor I taler sammen, pjatter og har det hyggeligt. En perfekt måde at gøre dette på er gennem et sjovt spil.

At spille yatzy kunne være et godt bud på en aktivitet, som appellerer til hele familien på én gang. Yatzy er et sjovt spil. Det er kompliceret nok til at underholde voksne, men simpelt nok til at de mindre børn også kan være med. Det kan stå for mange timers godt samvær på en weekendaften.

Se serier sammen med vennerne

Er du sammen med vennerne, så skal I også underholdes. Og her er en af de hyggeligste og mest afslappende måder at hænge ud sammen at se serier. Serier er perfekte fordi de ikke er så lange som spillefilm.

I kan således selv bestemme hvor længe I gider se, og I kan nemmere gå til og fra. Det er også enormt hyggeligt at være fælles om en god serie, som man så kan mødes og se. Det giver noget at snakke om, og en god undskyldning for at hænge mere ud sammen.

Tips til 5 gode serier

Nogle gange kan det dog være rigtig svært at blive enige om hvilke serier man gerne vil se. Nogle har set den ene serie, og nogle gider ikke se den anden. Man har tit også meget forskellige præferencer, og man kan derfor ende med at sidde længe og mundhugges over valget af den næste serie, som man skal se sammen. Her kommer derfor 5 tips til gode serier, som de fleste vil kunne lide.

The Handmaids Tale er en populær ny serie, som hurtigt er blevet rigtig populær. Denne serie er til den tunge side. Er I mere til humor og afslapning, så er Modern Family et sikkert hit. True Detective giver lidt action og drama, RuPauls Drag Race leverer humor og realisme imens Making a Murderer er true crime af den bedste slags.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *