En klar ulempe ved det omskiftelige, kolde og våde danske vejr er, at danskernes haver store dele af året slet ikke benyttes. Det er klart, at vi ikke gider sidde ude i kulden, når vi kan hygge os inde i vores dejligt opvarmede boliger. Men det er også en skam, når nu vi har et fantastisk stykke natur lige på den anden side af køkkenvinduerne. Derfor kommer her nogle tips til, hvordan du kan udnytte din have bedre, så den ikke står tom det meste af året.
Få et vildmarksbad
Flere og flere danskere investerer i et af tidens mest trendy wellness-redskaber, nemlig et vildmarksbad. Et vildmarksbad er den ideelle måde at kombinere velvære med den friske danske natur. Lidt i tråd med vinterbadning er det en vej til at benytte vores fantastiske udendørsfaciliteter på trods af vind og vejr. Hvis du aldrig har prøvet et vildmarksbad før, vil du opleve, at det er den mest autentiske form for udendørs wellness. Og så behøver du blot at træde ud i haven for at opleve det. På nettet findes der masser af gode tilbud på et stort sortiment af forskellige vildmarksbade. Størrelse og form varierer, så du får et vildmarksbad, der passer perfekt til din have. Vildmarksbadet kan bruges både sommer og vinter, det er altså den perfekte måde at udnytte haven året rundt. Derudover er det endda en ret simpel installation, som ikke kræver en omfattende genindretning af haven. Kan du lide wellness og natur, kommer du helt sikkert til at falde for denne charmerende wellnessoplevelse, der giver masser af energi og frisk luft i lungerne. Både morgen, middag og aften er det en dejligt forfriskende måde at tage et varmt bad på. Udover wellness tilføjer vildmarksbadet et element af mindfulness, som afhjælper stress fra en hektisk hverdag.
Sæt gang i køkkenhaven
Hvis ikke du allerede har en køkkenhave, er det bare med at komme i gang. Jo før, jo bedre. Køkkenhaven er din forbindelse til jorden og til din have, hvor du faktisk kan blive stort set selvforsynende med grøntsager, bær, krydderier og rodfrugter af alskens art. Mange af jordens afgrøder høstes om sommeren, men der findes faktisk også en del vintergrønt. Grønkål, porrer, rosenkål, jordskokker, persille, timian og peberrod er eksempler på afgrøder, der helt ind i december måned stadig kan høstes. Når kalenderen siger marts, og nattefrosten er ved at have forduftet, er det tid til at så de frø, du gerne vil se blive til økologiske madvarer i dit køkken til sommer. Køkkenhaven kræver således opmærksomhed det meste af året, og det er en fuldstændig fantastisk måde at være i kontakt med naturen, og med den mad du indtager. Det er desuden en god måde at få mere økologiske madvaner på. Hvis du vil gå all in på selvforsyningsprojektet, kan et drivhus måske være noget for dig. Der findes nemlig en lang række grønt, der trives bedst i drivhus som eksempelvis tomater og vindruer. De madvarer der kommer ud af køkkenhave og drivhus er ofte både mere smagfulde og sunde, end det du finder i supermarkederne, fordi de ikke er blevet sprøjtet med giftstoffer. Køkkenhaven er desuden en kæmpe aflastning for klimaet og miljøet, så på med havehandskerne og udlev din køkkenhavedrøm. Man skal ikke være gartner for at kunne lave en køkkenhave og gøre den frugtbar. Find ud af hvilke grøntsager, bær, rodfrugter osv. som du kunne tænke dig at gro i din køkkenhave og planlæg såningen, så de har de bedste forudsætninger for at blive lækre elementer i din middagsmad.


