altan

Guide: Alt du skal vide, hvis du drømmer om en altan

Har du altid drømt om en altan, så er det måske på tide, at du gør din drøm til virkelighed. Dog er der nogle naturligvis praktiske-, lovmæssige- og generelle ting, som du skal vide, før du foretager dig yderligere. Selvom det kan virke uoverskueligt, så kan du hurtigt danne dig et overblik over, hvad der er værd at vide på området.

Lovgivning om opførsel af altaner

Der er rigtigt mange danske lejere, der drømmer om en altan. Desværre er der tilsvarende rigtigt mange lejere, der må opgive håbet om at få en altan, da der er mange regler på området. Hvorvidt du kan få tilladelse til at etablere en altan på din facade vil afhænge af flere forskellige faktorer. Vil du have en altan til din lejlighed, kan du opleve at blive hindret pga. den strenge lovgivning på området.

  1. Er det tilladt at opføre en altan på bygningen? – Før du foretager dig yderligere, bør du undersøge, hvorvidt det er tilladt at opføre en altan på bygningen. I den anledning skal du kontakte både kommune og andelsforening / ejerforening, som skal være med til at træffe en beslutning. I den forbindelse må du påregne lang behandlingstid, da der skal tages højde for rigtigt mange ting i processen.
  1. Hvad er lovgivningen i min kommune? – Når det drejer sig om lovgivningen inden for altaner, skal man vide, at reglerne kan variere fra kommune til kommune. Derfor bør du undersøge, hvordan reglerne er i netop din kommune. Der er f.eks. meget strenge regler om opførsel af altaner i København, hvor kommunen stiller mange krav. Det er desuden vigtigt at bemærke, at det sjældent sker, at kommunen giver accept til kun at opføre en enkelt altan på en bygning.

Skal du opføre en altan, kommer du ikke uden om at skulle forholde dig til den gældende lovgivning. Når du undersøger reglerne, finder du måske ud af, at det er urealistisk at opføre en altan på din facade. Derimod kan du selvfølgelig også være heldig, at din anmodning bliver godkendt af både kommune og ejerforening.

Placering og montering af altan

Er din anmodning til kommune og ejerforening blevet godkendt, så kan du tage det næste skridt på vejen. Når det drejer sig om placering og montering af altaner, er der ligeledes mange ting, som du skal tage stilling til.

I forhold til placering skal du bl.a. have følgende punkter med i dine overvejelser:

  • Sol
  • Støj
  • Vind
  • Gener

I den anledning bør du alliere dig med en rådgiver og / eller arkitekt, så du er sikker på, at din altan bliver placeret det mest hensigtsmæssige sted. Skal man have mest mulig glæde af sin altan, så vil placeringen være meget vigtig.

Der kan være stor forskel på, hvor hurtigt man kan montere en altan. I forbindelse med monteringsdelen kræves det først og fremmest, at man indsender statiske beregninger til sin kommune. Disse beregninger skal naturligvis være udarbejdet af en ingeniør.

Valg af altan

Der findes rigtigt mange forskellige altaner, og du kan helt sikkert også finde en passende altan til din ejendom. Du skal bl.a. gøre dig nogle overvejelser om altanens størrelse, gulv og udseende. I dag kan du mere eller mindre skræddersy din egen altan på baggrund af dine individuelle ønsker og behov.

Altaner kan købes i stort set alle tænkelige prisklasser. Har du tænkt over dit budget på forhånd, vil du have nemmere ved at finde frem til relevante altaner. Du kan f.eks. finde inspiration i et magasin, hvor du får eksempler på, hvordan en altan kan se ud. I forbindelse med valg af altan skal du naturligvis også have din ejerforening / andelsforening med i beslutningen.