Foråret er kommet, og det betyder, at der ”springer” omkring 50000 nye konfirmander ud. Den største dag i det unge menneskes liv betyder også, at der skal være konfirmationsfest. Du skal måske afholde konfirmation som forældre, har et barnebarn, familiemedlem eller bare barn af bekendte der skal konfirmeres?
Så ved du også, at der skal forberedes enten en sang eller tale, og at det kræver en del at skrive sådanne. Heldigvis kan du her finde en guide til den gode konfirmationstale, så talen bliver helt som sådan en skal være.
Det kan du læse om
Den gode konfirmationstale adresseres til modtageren
For at skrive en god konfirmationstale, så skal du undgå den klassiske fejl som rigtig mange mennesker begår, og du har med garanti set det mange gange. En god tale betyder, at talen er skrevet til en modtager og ikke en selv.
Det er en klassisk fejl, hvor rigtig mange mennesker som måske er ud af nervøsitet, står og holder en tale der i bund og grund lyder som om, at taleren faktisk kun taler og hører sig selv, i stedet for at præsenterer modtageren, hvilket er konfirmanden.
Så før du sætter dig og skriver talen, så skal du altid tage udgangspunkt i modtageren, og her kan det godt være oplevelser du har haft med konfirmanden, men hvor du udelader dig selv, og kun fokuserer på det unge menneske i de pågældende oplevelser som i har haft sammen.
Skrivning at tale startes med en brainstorm
Når du fatter papir og blyant, så har du udgangspunktet, nemlig at det drejer sig om konfirmanden og kun denne.
Start ud med at lave en brainstorm over indhold til konfirmationen, og her skriver du bare alt hvad du kan komme i tanke om, ned i punktform.
I videoen herunder giver Trine Nebel dig nogle gode tips og tricks til taler:
Der findes rigtig mange ting som du kan skrive ned, og de gode ting der kan være i en tale, er ting som sjove episoder, konfirmandens interesser, sport eller hobbyer, traditionelle ting omkring 13-14 åriges liv i Danmark, gode råd, citater fra kendte og lignede ting.
Når man laver en brainstorm, så er det altid en god ide at fjerne forstyrrende ting som tv, radio, computer og andet, for så fokuserer man 100 % på opgaven, og derved får man også flere input, der faktisk kan være rigtige gode.
Det kan tage et par dage at lave sådan en liste i punktform, men når du har nok punkter på, så skal du have sorteret i tingene, så du ikke står med 50 forskellige ting, hvilket kræver næste punkt i det med at skrive en god tale.
Talen kræver den gode struktur
Du skal nemlig have sat struktur på din tale, hvilket er nødvendigt, hvis du ikke er ferm ud i det med at holde tale, for det giver sikkerhed, tryghed og samtidig også en god præcis tale.
En struktur kræver ikke ret mange punkter, for den gode tale er kort, sjov, sød og direkte til modtageren, og sådan en tale dækker over disse punkter:
- Indledning: Der skal altid indledning på, hvor du præsenterer konfirmanden og hvor stor en begivenhed konfirmation er i et ungt menneskes liv, da de jo træder ind i de voksnes rækker. En kort og præcis indledning, der ikke tager mere end 30 sekunders tid.
- Første anekdote: Fra din brainstorm har du samlet forskellige anekdoter om konfirmanden, og her bruger du en sød kort anekdote. Indledning er om at træde ind i de voksnes rækker, så anekdoten kan passede overlappe herfra med ordene: ”Nu du træder ind i de voksnes rækker, så lægger det jo op til, at man stadig gerne må være barn. For det med at være voksen og kreativ har du jo været lige fra barns ben af. Dengang du i en alder af to år troede at du var en voksen kunster, der kunne tegne på bilerne med kreative sten… ”. Det gælder om at lave en flydende overlapning til en sød eller meget gerne sjov episode i barnets liv, der samtidig ikke er for pinlig for konfirmanden – En sjov uskyldig anekdote.
- Næste anekdote: Den næste anekdoten fra din brainstorm kunne tage udgangspunkt i konfirmanden interesser eller andet, og som kan vinkles, så overlappet fra første anekdote bliver flydende.
- Sidste anekdote: Du slutter af med en sidste anekdote som er sød og sjov igen, for sjov er altid hyggeligt, og denne overlapper du med et godt råd, som du kan finde inspiration til i sange, citater eller andet. Det kan være ting som: ”Husk altid at beholde dit barnelige sind, for det at være barn er godt at tage med sig videre i livet” eller lignede.
- Afslutning: Afslut talen med at sige tillykke og det obligatoriske skål.
Dette er strukturen på en god tale, for den skal være kort, præcis, sjov og direkte til modtageren, og det er faktisk guiden til at skrive den gode konfirmationstale.
Fordelen ved at holde talen i den ovenstående struktur er, at du med lethed kan huske punkterne i talen, og så undgår du at rode rundt i det, og i det talen er kort og præcis, så er den ikke en af de sædvanlige kedelige brandtaler, som man ofte bliver udsat for.
Hvis du er usikker på det med at skrive og holde tale, så kan du finde tips og en færdig konfirmationstale skabelon som du kan bruge på konfirmationsnyt.dk
Husk altid at øve dig på talen, så det ligger i baghovedet, og aldrig være bange for at læse op fra et papir, for det giver sikkerhed, og trygheden gør også, at talen bliver god.


