Guide: Hvilken varmepumpe skal du have?

Annonce:

Går du med tanken om at udskifte din nuværende varmekilde med en varmepumpe, men er i tvivl om hvorvidt du skal vælge en luft til luft varmepumpe eller luft til vand varmepumpe? – Læs med her, og blive klogere på hvilken varmepumpe der vil være det rigtige valg for dig.

Hvis du leder efter en mere energi og miljøvenlig varmekilde, er der ingen tvivl om, at en varmepumpe vil være en god løsning. Modsat et olie- eller gasfyr udleder en varmepumpe langt mindre CO2 og er samtidig mere energibesparende, hvorfor den fungerer som et rigtig godt alternativ. Derudover er en luft til luft varmepumpe samt en luft til vand varmepumpe typisk energimærke A eller A+++ og du vil derfor kunne opnå store besparelser i dit elforbrug.

Luft til luft varmepumpe

En luft til luft varmepumpe, vil i de fleste tilfælde fungere bedst som et supplement til en anden varmekilde placeret i boligen. Har du eksempelvis et sommerhus med en tilhørende brændeovn eller en bolig med elvarme, kan det give store besparelser at investere i en luft til luft varmepumpe. Hermed kan du spare store summer penge årligt, da du ikke vil skulle bruge nær så meget energi på at opvarme huset.

Derudover er en luft til luft varmepumpe mere kompakt modsat luft til vand varmepumpen, hvorfor den særligt velegnet sig til mindre boliger heraf et kolonihavehus, fritidshus eller et eventuelt værksted. Overordnet set er en luft til luft varmepumpe også billigere end en luft til vand varmepumpe, hvorfor denne løsning er oplagt til dig som blot søger et supplement og ikke en direkte erstatning.

Luft til vand varmepumpe

Er du derimod ejer at en større bolig eller et helårshus, kan det være værd at investere i en luft til vand varmepumpe. En luft til vand varmepumpe ligger i den dyrere ende af prisskalaen, men er også langt mere effektiv, og kan give en besparelse på om mod 60% af din nuværende elregning. En luft til vand varmepumpe udvinder varmen fra udeluften og omdanner det således at du både for varme til boligen men også brugsvandet.

Der er derfor tale om en totalløsning hvor du ikke behøves foretage yderligere supplerende installationer. En luft til vand varmepumpe er skabt til at kunne opvarme større arealer og er derfor oplagt til dig som ønsker en mere økonomisk besparende og miljømæssigt alternativ.

Find en god forhandler

Efter at du har fundet frem til hvilken varmepumpe der vil være den rette for dig og din husstand, skal du vælge en forhandler. Der findes mange forhandlere på markedet som udbyder varmepumper til forskellige priser og kvaliteter. Prisen varierer meget alt efter hvor mange kvadratmeter der skal opvarmes, det årlige energiforbrug og hvor mange der er boende i husstanden.

En fordel kan derfor være at få flere installatører ud og vurdere prisen og størrelsen på varmepumpen således at du kan sammenligne og finde den helt rette til dine behov. Yderligere kan en fordel være at læse tidligere brugeres anmeldelser så du er garanteret en høj kvalitet og garanti.