Dette indhold er sponsoreret
Der findes snart ikke et område, der ikke er påvirket af tidens store fokus på miljøvenlige tiltag. Det gælder også inden for bilbranchen, hvor der i stadig større grad lanceres diverse el- og hybridbiler. Har du også fokus på miljøet, kan det være en dyr omgang for dig, at erhverve dig din nye bil. Det kan derfor være en god idé, at undersøge de forskellige måder, du kan købe bil på.
Værd at vide om elbiler
En elbil er en bil, der er fremstillet uden en forbrændingsmotor, og hvor det eneste driftsmiddel således er elektricitet. Når du skal vurdere om en elbil er vejen frem for dig, skal du først og fremmest finde ud af, hvor lang rækkevidde bilen skal have. De fleste elbiler har i dag en længere rækkevidde, end nogle af de første biler på markedet, men du bør fortsat vælge en bil med længere rækkevidde, end du umiddelbart har behov for. Rækkevidden afhænger af forhold som batteriets alder, vindmodstand og temperaturer, så det er vigtigt, at du tænker langsigtet, når du vælger din nye elbil. Derudover bør du også overveje, hvilke muligheder du har for, at lade din bil op. Har du eget, fritliggende hus, er det muligt at få opsat en ladestander hjemme, hvor det meste af bilens behov for opladning, som regel kan klares. Bor du derimod i en lejlighed eller et rækkehus, kan det være nødvendigt at lade op på farten via offentlige ladestandere.
Værd at vide om hybridbiler
Er du ikke helt klar til en ren elbil, så kan du overveje at anskaffe dig en hybridbil. Til forskel fra elbilen er en hybridbil produceret med både en forbrændingsmotor og en elmotor. I forlængelse heraf findes der to typer af hybridbiler, hvoraf den ene type er en ren hybridbil, og den anden type er en såkaldt plugin-hybrid, der kræver opladning via en ladestander. Hybridbilen fungerer ved at elmotoren oplades, så snart forbrændingsmotoren startes, og når bilen bremser. Den skifter automatisk mellem de to motorer. Plugin-hybridbilen kan køre på ren el mellem 15 og 100 kilometer, hvorefter den vil køre skiftevis på el og benzin eller diesel.
Valget af din drømmebil
Det forberedende arbejde er alfa og omega i valget af en el- eller hybridbil. Sørg derfor gerne for at danne dig et grundigt overblik over dit kørselsmønster, dine muligheder for opladning og din økonomi. Så har du det bedste udgangspunkt for at vælge din drømmebil.