Montering af tagrender

Det kan blive dyrt, hvis tagrenderne har forkerte dimensioner eller er utætte. Kan regnvandet ikke løbe væk fra huset på forsvarlig vis, samler pytterne sig foran facaden, og det kan medføre markante fugt- og vandskader i både fundament og kælder.

Er det tid til en udskiftning af husets tagrender? Du kan læse mere om montering her på siden, ligesom du også får gode råd til, hvordan du vælger den rigtige løsning, som er skræddersyet til dit hus.

En liste med priser finder du selvfølgelig også, så du hurtigt kan danne dig et solidt overblik, før du beslutter dig.

Hvad koster montering af tagrender?

Der findes flere varianter af tagrender: Fra de dyreste i kobber til de stærke ståltagrender fra Lindab. Har du ikke præferencer i forhold til materialer, får du den laveste pris på montering af tagrender, hvis du vælger plast. Udregnet i pris pr. meter er de markant billigere end tagrender i stål, zink eller kobber.

Hvis dit indre gør-det-selv-hjerte banker et hak hurtigere, når huset skal have en kærlig hånd, er der godt nyt. Du kan nedbringe prisen, hvis du selv opsætter de nye tagrender – og faktisk er det slet ikke så svært.

Modsat koster montering af tagrender mere, hvis du ringer efter professionel assistance. Du skal regne med, at den billigste løsning for et færdigmonteret resultat begynder ved 300 kroner pr. meter, når håndværkerens timepris også er medregnet.

Din pris på nye tagrender bliver påvirket af flere ting

Er det kun et par meter, som skal udskiftes, eller skal der monteres nye tagrender hele vejen rundt om huset? Jo færre meter, der skal opsættes, jo lavere bliver prisen. Samtidig har det også betydning for de samlede udgifter, hvilket materiale du vælger og hvordan huset er bygget.

Vil du danne dig et overblik? Herunder kan du se, hvad montering af tagrender koster.

Vejledende pris på færdigmonterede tagrender:

· Tagrender i plast: 320 kroner pr. meter

· Tagrender i stål: 350 kroner pr. meter

· Tagrender i zink: 390 kroner pr. meter

· Tagrender i kobber: 590 kroner pr. meter

Får du også brug for et nedløbsrør, kan det købes for 1.550 kroner pr. meter inklusive montering.

Vælg de rigtige tagrender til huset

Fra indvendige til udvendige tagrender og videre mod modeller i zink, stål, kobber og plast. Mulighederne er mange, når husets facade skal beskyttes mod regnvand og frostsprængninger, og netop derfor er det en god idé at undersøge markedet nøje, før du investerer.

Har du allerede udset dig et materiale, som matcher husets udtryk? Du kan læse mere om fordele og ulemper ved de forskellige typer og løsninger herunder.

Plasttagrender

Plasttagrender hører til blandt de mest eftertragtede løsninger. Det skyldes særligt den lave pris, men der er også andre fordele ved materialet. Plast ruster ikke, og kan derfor monteres på huse, som er placeret kystnært, da de ikke påvirkes af salt, som blæses ind over boligen.

Samtidig kan plastik også tåle lave temperaturer, sne og is uden problemer.

Tagrender i plast kan monteres på alle typer tag, og da materialet er nemt at håndtere, kan du uden udfordringer selv stå for opsætningen. Med en fintandet sav kan du let opsætte tagrender af PVC fra Plastmo.

Zinktagrender

Vil du have et resultat, som er ekstremt slidstærk, er zinktagrender løsningen. Materialet har en lang levetid og er meget modstandsdygtigt over for vind, vejr og salt. Netop derfor er de et populært valg, som i særdeleshed komplimenterer den moderne bolig.

Vil du stå for opsætningen selv, skal du montere tagrender fra Plastmo. De leverer et produkt, der enten kan limes eller loddes sammen. Gør du det selv, skal du vælge løsningen, der skal limes.

Kobbertagrender

Kobber klæder ikke alle boliger, men monterer du materialet på toppen af huset, får du et eksklusivt look, der kun bliver smukkere med tiden.

Modsat ståltagrender modstår kobbertagrender kysternes vejrforhold, da de ikke ruster eller på anden vis påvirkes af salt, som bæres med vinden.

Gør-det-selv og spar penge

Kan du selv klare en udskiftning af tagrender, koster monteringen naturligvis mindre, for når du selv trækker i arbejdstøjet, sparer du håndværkerens timepris.

Uanset om du vælger lette løsninger fra Plastmo eller Lindab, skal du huske at købe konsoljern eller rendejern. De er nemlig en forudsætning for succesfuld montering.