Sådan får du et mere miljørigtigt hjem

Denne artikel indeholder annonceret indhold

Kunne du godt tænke dig et mere bæredygtigt hjem, hvor du er med til at passe godt på miljøet? Læs med her, og få inspiration til nogle simple justeringer, du selv kan foretage i din bolig, så du både kan skåne miljøet og opnå gode besparelser på dine årlige udgifter.

Få en bæredygtig bolig – i korte træk

Går du meget op i grønne løsninger og et hjem, som bidrager til at bevare miljøet? Så bør du måske overveje nogle simple ændringer i din bolig, som kan give dig langt mere bæredygtighed i hverdagen – og som en bonus vil der også være rigtig mange penge at spare. Tænk blandt andet over følgende muligheder:

  • Gennemgå din isolering
  • Vælg en miljøvenlig opvarmningskilde
  • Benyt dig af naturens energi

Giv din isolering et eftersyn

Din boligs isolering er en meget vigtig faktor, når det kommer til at holde på varmen. En mangelfuld isolering kan betyde et stort årligt varmetab, da varmen vil forsvinde ud gennem tag, vægge og vinduer. Det vil koste dyrt på både energi- og pengekontoen. Hvis dit hus er en ældre bygning, bør du undersøge, om dit loft og dine mure har brug for efterisolering.

Gennemgå desuden dine vinduers fuger og gummilister. Måske trænger de til en udskiftning, eller også kan du overveje at investere i helt nye energiruder, som er langt mere effektive til at holde på varmen. Så vil du også opleve et langt lavere årligt varmeforbrug.

Vælg en miljøvenlig opvarmningskilde

Har du tænkt over, hvordan du opvarmer dit hus? Nogle opvarmningskilder er langt mere miljøvenlige end andre. Et gammeldags oliefyr er for eksempel både dyrt i drift og forurenende. Det samme gælder for den traditionelle brændeovn. Den er måske hyggelig at se på, men den udsender mange giftige partikler, som kan være både skadelige og allergifremkaldende.

En moderne mulighed kunne være at installere fjernvarme eller en varmepumpe. Især varmepumpen er billig i drift, og som en ekstra bonus vil du også få en langt mere grøn løsning, da opvarmningen foregår ved at omdanne vand eller luft til varme.

Benyt dig af naturlig energi

Hvis du går meget op i at passe på miljøet, kan du også vælge at benytte naturens kræfter til dit energiforbrug. Inden for de seneste år er det blevet enormt populært med naturlige energikilder som for eksempel vindenergi og solceller.

Du kan installere solceller direkte på dit tag eller i din have, som omdanner solens stråler til strøm, du kan anvende i din bolig. Det er bestemt ikke billigt at opsætte solceller, men du vil blive rigt belønnet i form af en langt mindre årlig elregning og en grøn løsning, der værner om miljøet.