tømrerarbejde

Sådan finder du en god tømrer til dit byggeprojekt

Står du over for et større byggeprojekt? Har du brug for professionel hjælp til at løfte opgaven, men er usikker på, hvordan du finder en god tømrer? Der er masser af håndværkere derude, så det kan være svært at vide, hvordan man finder de allerbedste til sit projekt, men her får du i hvert fald nogle gode råd!

1) Forhør dig ved forskellige tømrerfirmaer

Hvis du skal i gang med et større byggeprojekt, vil du naturligvis gerne hyre et tømrerfirma, som du er sikker på kan løfte opgaven. Derfor er det en god idé at snakke med flere forskellige firmaer om dine planer og ambitioner for byggeriet. Der er sandsynligvis flere forskellige firmaer i dit område, og ved at tage en snak med de potentielle kandidater får du en fornemmelse af, om de ville være i stand til at udføre jobbet, som du gerne vil have det. Når det kommer til byggeri af eksempelvis hus, må man gerne være kræsen, for du skal leve med resultaterne i mange år, og derfor er det ingen skam at bruge lang tid på at udvælge sine håndværkere! Heller bruge lidt længere tid på udvælgelsesprocessen end risikere, at du ikke bliver tilfreds med det færdige resultat.

2) Vælg et firma, du stoler på

Når nu du har været ude at snakke med forskellige tømrerfirmaer, som sandsynligvis kan løfte opgaven, skal du vælge det tømrerfirma, du stoler mest på. Der er mange penge, meget arbejde – og generelt meget på spil, når det kommer til nyt byggeri, og du skal derfor vælge nogle, du har en god fornemmelse for. Du skal turde overlade dit byggeprojekt til disse mennesker, og derfor skal du naturligvis også føle dig sikker på dem! Derfor er det også en fremragende idé at vælge et firma, som er godkendt af Dansk Byggeri. Det vil sige en håndværker med Byg Garanti. Byg Garanti er nemlig en sikkerhed for dig som privatperson, for efter byggeriet er afsluttet, kan du få hjælp hos Dansk Byggeri, hvis ikke opgaven blev udført som aftalt. Det er selvfølgelig irriterende, hvis der skal laves om på byggeriet, efter det egentlig er færdigt, men hvis der er fejl og mangler, er det alligevel rart, at du kvit og frit kan få dem udbedret, hvis bare du har valgt en tømrermester med Byg Garanti! Heldigvis er der masser af tømrerfirmaer – for eksempel Kim Bours – som har Byg Garanti. Kim Bours udfører snedker- og tømrerarbejde i Sjællands Odde og Odsherred og er godkendt af Dansk Byggeri, så du kan roligt overlade dit byggeprojekt til disse kompetente hænder!

3) Skriv alting ned

Når først du har fundet dig et tømrerfirma, du er tilfreds med, skal resten af planlægningen på plads. Det betyder, at du skal til at skrive ned! Du skal nemlig – kort sagt – skrive alting ned på forhånd. Det vil sige planer for byggeriet, aftaler om prisen på arbejdet og aftaler om, hvem der skal sørge for at tage sig af eksempelvis byggeaffald og oprydning. Ved at skrive alle disse ting ned, er du sikker på, at både du og håndværkerne ved, hvad der er blevet aftalt, og der kan dermed ikke efterfølgende opstå problemer eller misforståelser. Hvis du gennemgår alle planerne med din tømrer, inden arbejdet begynder, er du sikker på, at det bliver gjort, som du vil have det, og ellers kan du kontakte Dansk Byggeri efterfølgende, fordi du har dokumentation på aftalerne. Det er både en sikring for dig og for dit valgte tømrerfirma! Og så er det ellers bare med at komme i gang med byggeprojektet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *