Sådan skaber du det bedste hjemmekontor

Dette indhold er sponsoreret

Hvis der er én ting, det sidste års nedlukning har lært os, så er det, at det er livsnødvendigt at have det rette udstyr på sit hjemmekontor. Vi har brugt tusindvis af timer hjemme foran skærmen til diverse møder på Zoom, Teams-fredagsbarer og online konferencer. Vi har helt sikkert alle mærket, hvordan motivationen har dalet langsomt i takt med, at hjemmearbejdet bare fortsatte, men vi har samtidig også erfaret alle de positive aspekter ved hjemmearbejdet. Men hvis du fortsat vil føre konceptet med hjemmearbejde videre ind i en Corona-fri fremtid, så er det vigtigt at få skabt de bedste rammer på dit hjemmekontor først.

Vælg det rette skrivebord

Det mest essentielle møbel på dit hjemmekontor er selvfølgelig skrivebordet. Der findes utallige forskellige skrive borde, så der er en række parametre, du bør overveje, inden du anskaffer dig et nyt til hjemmekontoret. Du skal nemlig aldrig undervurdere vigtigheden i at have et godt skrivebord, da det først og fremmest kan bidrage til en forbedring af din sundhed. Et godt skrivebord kan modvirke, at du får arbejdsrelaterede skader, som kan forekomme i nakke-, skulder- og rygmuskler. Disse skader dukker netop oftest op hos folk, der sidder meget ved et skrivebord og foran en skærm. Hvis du gerne vil undgå disse, er det en god idé at skifte dit statiske skrivebord ud med et bord, der har en hæve/sænke funktion. Et skrivebord med hæve/sænke funktion muliggør, at du kan ændre din arbejdsposition i løbet af en dag. Du kan skifte mellem at sidde ned og at stå op, imens du arbejder, hvilket gør underværker for din blodcirkulation samt for hele din krops sundhed.

Udskift din gamle kontorstol

En anden vigtig ting at have for øje, når du vil indrette dit hjemmekontor påny, er kontorstolen. På samme måde som dit skrivebord skal opfordre til bevægelse, skal din kontorstol nemlig også være i stand til at kunne bevæge sig. Ved den perfekte kontorstol skal du have mulighed for at justere siddehøjden, således du kan skifte mellem at sidde højt og lavt. Den skal samtidig være udstyret med en funktion, der muliggør, at den kan afgive mikrobevægelser i sædet, så du ikke sidder stille og i samme position hele dagen. Det er vigtigt, at det er kontorstolen, der tilpasser sig din krop og ikke din krop, der tilpasser sig kontorstolen. En kontorstol skal nemlig kunne give optimal støtte til din ryg, så hvis din nuværende kontorstol ikke gør det, så er det måske på tide at skifte den gamle ud.