Sådan skaber du hygge i stuen

Der hersker ingen tvivl om, at vi danskere elsker at hygge. Vi hygger sammen med vores familie om aftenen, vi hygger med vores venner til middage, vi hygger med vores partner, og vi hygger os i vores eget selskab. Dette gør vi med god grund. Det at føle sig godt tilpas alene eller sammen med andre gør nemlig godt for sjælen. Derudover skaber det tætte bånd til venner og familie, og vi nyder samværet med dem, som vi holder af. For at få den hyggelige stemning til at skinne igennem i vores hjem, kan vi sørge for, at indretningen er rigtig. På denne måde får vi ekstra meget lyst til at være i hjemmet til hygge om aftenen i samvær med familien. Du kan i denne artikel læse mere om, hvordan du skaber hygge i stuen.

Skab hygge med rummets belysning

I Danmark er der mange mørke timer i løbet af året, og dette kommer hyggen til gode. Mørket er nemlig den perfekte mulighed for at tænde op i brændeovnen eller stearinlysene og lyskæderne. Denne form for belysning skaber en hyggelig stemning, og stemningen kan også opnås på andre måder. Du kan nemlig indrette dit hjem med lamper, således at denne belysning ikke blot er god i praktiske aspekter, men ligeledes giver et hyggeligt lysskær. Den ideelle måde at indrette med lamper på er ved at udnytte boligens hjørner. Når en lampe hænges i et hjørne, eller når en gulvlampe placeres i hjørnet, vil lysets kegle ramme flere vægge samt loftet. Dette skaber et rart lys, som derudover også hygger. Desuden er lamper, der hænges på væggen, også med til at skabe et hyggeligt lys. Det gælder altså om at indrette med lamper og belysning, som ikke har et alt for gennemskærende lys, da det ellers vil bryde den hyggelige stemning. Hvis du er på udkig efter nye lamper til dit hjem, således du opnår maksimal hygge, kan du se hele udvalget her.

Udnyt stuen og lav familiens egen hygge

Nu hvor stuen har fået den korrekte belysning, således rummet får en hyggelig stemning, gælder det om at udnytte rummet. Dette kan gøres med brætspil, hvor jeres konkurrencegener sættes på prøve. Derudover kan I også slå jer ned i sofaen med tæpper og dyner, finde slikskålen frem og sætte en god film på. For at alle i familien hygger sig, skal I vælge en film, som er for alle. Underholdende film for hele familien er uden tvivl film fra Disney. Her kan I vælge en god, gammel Disney klassiker såsom Pinocchio eller Aristocats. Gamle klassikere fra Disney er underholdende for unge og små, og derudover vækker det gode minder fra barndommen for de voksne. Ellers kan I sætte en af Disneys nyere film på såsom Inderst Inde eller Frost. Disse film har en fantastisk animation, som er imponerende at se på, og filmene har derudover også et lærerigt og sjovt plot. Hos www.unclewalt.dk er der et godt udvalg af Disney film, således I kan få hyggelige aftner sammen som familie i stuen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *