Sådan skaber du en hyggelig stue til hele familien

Stuen er familiens samlingspunkt og skal indbyde til hygge og afslapning for både store og små. Men det er ikke altid let at indrette en stue, der både skal være praktisk, flot og hyggelig på samme tid. Hvis du har mindre børn, er det nemlig især vigtigt, at stuen kan klare snavs og pletter og er praktisk, når de yngste tonser rundt med græs på knæene og jord på fingrene. Når du skal indrette en stue til hele familien, skal børnene altså også med i dine overvejelser. Du bør derfor droppe den kridhvide sofa, den store gulvase og de besværlige gardiner, når der er små børn i huset.

Men hvordan skal du så indrette dig, og hvordan skaber du bedst muligt en hyggelig stue for hele familien? Få svaret her, hvor vi guider dig med gode råd og smarte tips.

Tænk praktisk og funktionelt 

Når der skal indrettes en stue til hele familien, er det vigtigt, at du først og fremmest tænker praktisk. Er jeres børn til tider nogle grisebasser? Så skal du nok droppe tanken om den sarte rosafarvede sofa. Er i 5 mennesker i familien? Så skal der selvfølgelig være godt med plads med en stor sofa eller flere stole. Du bør altså starte med at tænke praktisk og funktionelt, hvad angår farver, møbler og materialer. På den måde er du sikret, at jeres stue bliver praktisk. Herefter kan du fokusere på hyggen og æstetikken.

I et hjem med en børnefamilie er der hele tiden fart over feltet, og derfor er det dejligt, hvis børnene selv kan klare nogle af de praktiske opgaver i stuen. For eksempel når gardinerne skal justeres eller trækkes fra eller for.

Det er vigtigt at have nogle ordentlige gardiner i stuen, så sollyset ikke generer billedet på tv’et. Og det er endnu bedre, hvis du vælger nogle gardiner, der er praktiske, og som dine børn også kan betjene. Til dette formål er lamelgardiner helt ideelle. Det smarte ved lamelgardiner er nemlig, at de kan justeres alt efter behov, så du ikke behøver at lukke alt sollyset ude. Derudover er denne gardintype optimal til børnefamilien, da betjeningen er super nem. Klik her og find din favorit blandt de praktiske lamelgardiner.

Luft og lækre materialer

Selvom din stue skal være praktisk og funktionel, må den selvfølgelig også gerne se godt ud. Du får blandt andet din stue til at fremstå flot og stilet ved at tænke på luft mellem møblerne. Mange har en tendens til at placere sofaen klistret op af væggen, men udtrykket i din stue bliver langt lækrere og mere eksklusivt, hvis du sørger for, at der er luft mellem møblerne.

Derudover kan du vælge sofabord, lysestager eller lamper i lækre materialer som marmor, kobber eller messing, som stadig hitter på boligfronten i 2017. Lækre materialer skaber nemlig et stilet look og en hyggelig atmosfære. Sidst men ikke mindst kan du tilføje ekstra hygge med en varm farve på væggen eller noget lækkert vægtapet, der komplimenterer din yderligere indretning.