Når man flytter ind i en ny bolig og skal finde sig til rette i denne på bedste vis, er det helt naturligt, at man ønsker at komme til at bo ved siden af en flink nabo, der er forstående for og bevidst om det gode naboskab. Det betyder alverden at bo ved siden af én, der respekterer naboskabet, og som står klar med en hjælpende hånd, når der bliver banket på. Det er dog desværre ikke altid tilfældet, at naboer kan enes, og dette kan skyldes flere forskellige ting. I det følgende vil du kunne læse mere om, hvordan du selv kan være med til at undgå irriterende og ikke mindst unødvendige nabostridigheder.
Det kan du læse om
Vær synlig som en hjælpsom nabo
Det er helt naturligt, at man som mennesker ikke altid er enige om alting. Mange gange kommer vi dog til at gå rigtig skævt af hinanden i pressede situationer, hvor vi ikke har en fornemmelse af den anden persons perspektiv og holdninger. Dette sker særligt, når vi ikke kender hinanden, og når vi kun har en forudindtaget idé om hinandens holdninger. Med dette kan situationer hurtigt eskalere, og der kan opstå deciderede stridigheder blandt folk. For at undgå at dette sker, er det vigtigt, at man som nabo gør sig selv synlig og er hjælpsom i de situationer, hvor der er brug for det. Er du eksempelvis lige flyttet ind i en ny bolig, så kan det her være en rigtig god idé at banke på hos naboen og melde din ankomst og lade vedkommende vide, at du naturligvis står til rådighed, hvis der skulle være brug for det. Dette vil først og fremmest give et godt første håndsindtryk af dig som nabo, og det vil tilmed også udviske eventuelle forudindtagelser fra begge parter. Alt i alt giver det altså en vis tryghed at vide, hvem der bor inde ved siden af.
Vær hensynsfuld og forvent det samme af din nabo
At være en god nabo indebærer ganske enkelt at man er hensynsfuld – altså at man kan tage hensyn til sin nabo ved blandt andet at skrue lidt ned for TV’et i de sene aftentimer, lukke for døre og vinduer når der bliver spillet musik og generelt informere naboen omkring larm eksempelvis ved brug af boremaskiner etc. Det er naturligvis vigtigt, at du som nabo er hensynsfuld, men du bør på samme tid også kunne forvente det samme af din nabo. Hensynet skal gerne komme fra begge parter af for at kunne skabe den bedste balance i det gode naboskab.
Når der opstår stridigheder
I situationer, hvor der opstår deciderede stridigheder mellem naboer, og hvor der i værste fald bliver langet trusler over hækken eller ind gennem døren, er det vigtigt at reagere på dette hurtigst muligt. Der er ingen, der skal leve i en sådan form for usikkerhed, og det er vigtigt at få den rette hjælp til at komme ud af en sådan situation igen. Kontakt en advokat hvis du har oplevet trusler er det bedste råd, vi kan give med herfra – i sådanne situationer er der brug for professionel hjælp hurtigt.