Sorte boller? Sådan skifter du pæren i din ovn

Annonce

Ovnen er en af de vigtigste maskiner i de fleste køkkener. Her giver ovnen muligheder, som du ikke har med hverken kogeplade eller mikrobølgeovn, og de fleste vil derfor sige, at det er helt umuligt at klare sig uden ovnen i det daglige.

Det gælder især for dig, der elsker at bage selv, eller dig der elsker lasagne eller andre ovnbagte retter, hvor den lange bagetid gør underværker for alle de gode smage.

En fordel ved ovnen er også, at du nemt kan holde øje med, hvad der forgår indeni. Ovnlågens rude og ovnens lys giver dig mulighed for at se, hvornår bollerne er hævet, samt hvornår osten på toppen af din lasagne har opnået den helt rette farve og sprødhed.

Men hvad gør du, hvis din ovn en dag pludselig er helt mørk? En ovnpære har som alle andre pærer i dit hjem en begrænset levetid, og derfor skal del af og til skiftes. Det er heldigvis forholdsvis nemt, og så snart du har købt den rette el pære til ovn, kan du klare det hele på få minutter.

Det er vigtigt, at du får valgt en speciel ovnpære, som passer til netop din ovn. En ovnpære er nemlig varmefast i modsætning til en normal pære, som hurtigt vil sprænge under de varme temperaturer.

En simpel manøvre

Når du har fået fat i den helt rette ovnpære, som passer til netop din ovn, skal du finde din lommelygte frem. Lygten skal du bruge til at lokalisere den gamle pære i ovnen, som skal udskiftes.

Den gamle ovnpære sidder i den øverst del af din ovn, og den burde således være nem at finde. Når den er fundet, kan du bare skrue den ud, som du gør med en helt normal pære i loftet. Herefter kan du skrue din nye ovnpære i.