Spar penge og undgå sol i øjnene – få lavet udvendig solafskærmning med håndværkerfradrag

Sommeren nærmer sig med hastige skridt og med den de dejlige dage på terrassen med grill og kølig vin – hvis ellers det danske sommervejr vil være med. Som husejer med have er sommerdage og –aftener på terrassen noget af det, der for alvor gør det værd at være husejer.

Men lad os se det i øjnene: det danske sommervejr er en lunefuld størrelse, der ikke altid tillader os det udeliv vi drømmer om. Regn og blæst er lige så hyppige sommergæster som solen i løbet af en dansk sommer. Derfor kan vi ikke bare bygge en terrasse og lege Sydspanien, men må tænke i halvtag, parasoller og andre former for afskærmning af vejret. Selv når solen skinner, er det en rigtig god idé at skærme for den, især når man skal spise. Én ting er at ligge og slikke sol, en anden er at koge i brændende sol under et hyggeligt måltid.

Parasoller er noget de fleste haveejere ejer, men de kender også til alle udfordringerne med den slags. Flyvende parasoller i blæsevejr, tunge cementklodser der skal flyttes rundt på og mere i den dur.

Drop parasollen og få smartere solafskærmning

terrasse parasol

Hvis man gerne vil give sin terrasse en smartere solafskærmning end den traditionelle parasol, så er der flere muligheder. Den mest populære er terrassemarkisen.

I praksis fungerer en terrassemarkise på mange måder som de markiser vi kender fra butiksfacader nede i gågaden. Terrasseversionen er dog ofte større, så den kan dække en stor del af terrassen inkl. havemøblerne.

Terrassemarkisen monteres på husets ydervæg og kan rulles ud over terrassen. Den er udført i en stærk og vejrbestandig dug og er monteret i en solid aluminiumskassette. Når markisen ikke er i brug, er den gemt i denne kassette og skæmmer på ingen måde huset.

Skinner solen, kan man med et klik på en kontakt inde i huset få rullet markisen ud. Og ind igen.

Er man lidt tekniknørd, eller vil man bare gerne have den mest hi tech løsning, man kan endda vælge at købe sin markise med sensorstyret automatik, så markisen selv vurderet om vejret er til solafskærmning eller ej.

Du kan læse meget mere om markiser og alle andre former for udendørs solafskærming hos én af Danmarks førende leverandører på området: Fischer Danmark. De kan også hjælpe dig med monteringen.

Vidste du: Du kan få håndværkerfradrag for montering af udendørs solafskærmning?

Vi ved godt at en terrassemarkise er dyrere end blot at købe en parasol i Silvan. Men hvad du måske ikke vidste var, at du kan få skattefradrag på selve monteringsarbejdet.

Det er det meget omtalte håndværkerfradrag der er i spil her. Fradraget er ændret en smule samtidig med at det er fornyet for 2016 og 2017. For såkaldte håndværksydelser med grønt sigte kan man trække op til 12.000 kr. fra i skat pr. person (Kilde: SKAT).

Og det er her det bliver spændende for os, for SKAT skriver på deres hjemmeside at:

“Solafskærmning af vinduer og glasdøre, fx: Udvendig eller rudeintegreret afskærmning af vinduer og glasdøre, herunder montering af skodder, markiser, persienner, screens (udvendige rullegardiner) og solfilm samt indvendig solfilm.”

…er godkendt som håndværksydelser med grønt sigte.

Du kan med andre ord trække for 12.000 kr. monteringsløn fra i skat pr. person.