rydde op

5 ting du kan gøre for at gøre dit hus mere attraktivt

Der er rigtig mange ting, som man kan gøre for at få sit hus til at fremstå mere attraktivt, når det skal sælges. Der er dog nogle måder, der er nemmere at komme i gang med end andre, og i samme ombæring skal det også nævnes, at der er nogle måder, der er billigere end andre, hvilket du naturligvis også skal huske på. I denne artikel bliver du dog præsenteret for intet mindre end fem metoder, der er nemme at have med at gøre og som alle kan gøre din bolig mere attraktiv, som er udarbejdet i samarbejde med Aalborg Mægleren A/S.

1) Mal hele boligen indvendigt

maleÉn af de mest effektive ting er at få malet hele din bolig. Det får din bolig til at fremstå langt mere attraktiv, men ikke nok med det, så vil det også få din bolig til at fremstå både nyere og mere vedligeholdt. Det er alt sammen noget, der vil være med til at hæve værdien af din bolig. Det kan godt være, at det virker som en meget simpel ting at gøre, men det er én af de ting, der kan hæve værdien af din bolig på særdeles markant vis, hvorfor det er en rigtig god idé og en rigtig god investering at svinge penslen.

2) Gør din bolig så neutral som muligt

Det er også meget vigtigt, at du sørger for at gøre din bolig så neutral som muligt. Det kan betyde flere forskellige ting, men det hænger blandt andet sammen med ovenstående, da du skal sørge for at male hele boligen i en neutral farve, hvilket meget vel kan være hvid eller en anden lys farve, som alle kan forholde sig til. I denne forbindelse kan det også være en god idé at rydde op i dine møbler og dine forskellige former for interiør, der står rundt omkring i boligen, da det kan få den til at fremstå lidt mere neutral.

3) Vis hvordan du kan udnytte pladsen i boligen

Hvis du selv skal ud og se på et nyt hus, så vil du med garanti også gerne selv vide, hvordan pladsen i boligen kan udnyttes på bedst mulig vis. Du kan f.eks. vælge at indrette din med møbler, som virkelig illustrer, hvordan boligen kan bruges og du kan samtidig også få din ejendomsmægler til at fortælle mere om de muligheder, der er, men det er meget vigtigt, at din egen indretning på en eller anden vis understøtter, hvad ejendomsmægleren går og fortæller. Indret derfor ikke så meget med fokus på, hvad du gerne selv vil, men derimod med fokus på at udnytte pladsen.

4) Ryd op og gør rent i hele huset

Der er desværre rigtig mange, der glemmer at få gjort deres bolig rent og få ryddet op i hele boligen, inden de får en ejendomsmægler forbi til vurderingen. Det er meget vigtigt, at du sørger for ikke at begå den samme fejl, som så mange andre gør hver eneste dag, hvilket du kun kan gøre, hvis du tager dig tid til at få gjort rent i hele huset og samtidig også få ryddet op, så det ser nydeligt og pænt ud over det hele. Sørger du for at gøre dette, så vil du også få en meget bedre vurdering af boligen.

5) Luk lyset ind

Det er meget vigtigt, at du ikke har alle dine gardiner rullet ned og alle dine persienner rullet for, når mægleren kommer forbi og skal lave en vurdering af din bolig, for det kan nemt være med til at trække værdien af huset ned. Du bør i stedet gøre dig selv den tjeneste at gå rundt i hele huset og trække gardiner op og trække persienner fra, inden din ejendomsmægler kommer forbi, for det kan nemt gå hen og have positiv effekt på vurderingen af din bolig.