Du har garanteret set dem i henholdsvis Go’ morgen- og Go’ aften Danmark, og mon ikke også, at du har fået øje på dem i diverse bolig- og indretningsblade? Der er selvfølgelig tale om de populære biopejse med hvilke du kan skabe en super hyggelig stemning i hjemmet helt uden at blive generet af usund røg.
Det kan du læse om
Stemningsfuld opvarmning af boligen
Med en biopejs kan du skabe en vidunderlig stemning af hygge og nærvær. Udover at den skaber en god stemning, så afgiver den også en smule varme, hvorfor den er ekstra rar og hyggelig at benytte sig af om vinteren.
Biopejsen er et super godt alternativ til brændeovnen i og med, at du slipper for skulle bøvle med brænde, skorsten og ikke mindst slipper du for den usunde røg. Herunder kan du læse meget mere om biopejsen. Du kan bl.a. læse om, hvad det koster at have sådan en type pejs samt hvilke modeller der findes. Og vigtigst af alt kan du læse om gode sikkerhedsråd.
Typer af biopejse
Der findes flere forskellige typer af bioethanol-pejse på markedet. Dog tages der hovedsagligt udgangspunkt i følgende tre modeller: Til væggen, til gulvet og til bordet.
Til væggen
Hvis du har en stor væg, der godt kunne trænge til lidt udsmykning, så er det mere end oplagt at hænge en biopejs op på væggen. Fordelen ved en pejs til væggen er, at den kan ses fra stort set alle vinkler – og så fylder den heller ikke så meget. Det vil sige, at den skaber hygge lige meget, hvor du står i rummet.
Denne vægmodel er set hos bioburn.dk – Se prisen og de mange andre vægmodeller her.
Til gulvet
Den helt store fordel ved biopejse til gulvet er, at du kan flytte rundt på dem som du vil. Det vil sige, at hvis du finder på at ændre din indretning eller flytte til et nyt hus, så kan du blot tage pejsen under armen og placere den der, hvor den gør sig bedst. Gulvpejse behøver i øvrigt ingen installation.
Denne gulvmodel er set hos bioburn.dk – Se prisen og de mange andre gulvmodeller her.
Til bordet
Hvis du har en større overflade som for eksempel et bord eller en reol, så kan du gøre rummet ekstra hyggelig og indbydende ved at placere en biopejs på overfladen. Fordelen ved denne type bioethanol-pejs er, at den er lille og uhyre let at flytte rundt på.
Denne bordmodel er set hos bioburn.dk – Se prisen og de mange andre bordmodeller her.
Hvad er en biopejs?
En biopejs er en røgfri pejs, der brænder på spritproduktet bioethanol. Denne type pejs er kendt for at være meget miljøvenlig, da den ikke udsender noget røg eller lignende. Bioethanol indeholder i øvrigt ikke farlige giftstoffer, hvorfor det er muligt at bruge en biopejs helt uden skorsten.
Når pejsen er i gang bruger den en smule af den ilt, der er i rummet. Derfor er det en god ide at lufte ud efter eller under brug af pejsen. Pejsen er ikke ment som en direkte opvarmningskilde af boligen. Dog afgiver den alligevel så meget varme, at det kan mærkes, når den er tændt. Antallet af grader som pejsen kan hæve temperaturen med afhænger af bl.a. af rummet størrelse. Ifølge bioburn.dk er der typisk tale om en temperaturstigning på 3-4 grader, når der pejsen er tændt.
Sådan fungerer biopejsen
Biopejsen fungerer ved, at dens brændkar bliver fyldt med bioethanol. Når karet er fyldt, skal du blot sætte ild til bioethanolet ved hjælp af en lighter med lang hals.
Hvis du spilder noget bioethanol, så er det vigtigt, at du får tørret det op, inden du sætter ild til brændkaret.
Når bioethanol-pejsen er tændt, kan du regulere flammestørrelsen. Og du har altid mulighed for at slukke den. Du behøver altså ikke at vente på, at bioethanolet brænder færdig.
Video: Sådan ser en biopejs ud, når den er tændt
Fordele
- Nem installation
- Gør dit hjem mere hyggeligt og indbydende
- Afgiver en smule varme (skønt om vinteren)
- Ingen skorsten er påkrævet
Ulemper
- Kan ikke bruges som primær opvarmningskilde
- Kan afgive en smule lugt (typisk de billige modeller)
- Risiko for brandskader hvis du ikke passer på (se rådene længere nede)
Hvad koster en biopejs?
Prisen på biopejse varierer meget. Der findes nemlig mange forskellige typer og modeller. Dog kan du forvente priser fra 2000 kr. og op efter. Hvis du gerne vil have en lækker og velfungerende gulvpejs, så skal du forvente at betale ca. 15-20.000 kr.
Se priserne på biopejse hos en af landets bedste forhandlere.
Driftsomkostninger
Omkostningerne ved brug af en biopejs varierer også meget. Prisen varierer især af, hvilken pejsemodel du har samt hvor meget du har betalt for dit bioethanol. Dog skal du forvente, at driftsomkostningerne ved en biopejs ligger et sted mellem 10 og 25 kr. i timen.
Hvad med sikkerheden?
I Danmark har der desværre været et par tilfælde, hvor folk er kommet til skade ved at have en biopejs. Derfor er denne type ”pejs” ikke overvejende anerkendt af danskerne. Dog skal du ikke frygte for at have en biopejs stående i dit hjem, så længe du tager dine forholdsregler og følger nedenstående råd. Når der er tale om levende ild, skal du som altid have en hvis respekt for, hvad du har med at gøre.
Herunder kan du læse nogle gode og sikkerhedsmæssige råd, der er værd at læse, hvis du har eller overvejer at købe en biopejs.
Gode råd
Påfyldning
- Når du fylder bioethanol i brændekaret, så er det vigtigt, at karet er helt koldt. Det skal være så koldt, at du kan røre ved det.
- Fyld altid brændekaret helt op.
- Undgå at påfylde bioethanol direkte fra dunken. Brug en lille beholder.
- Spilder du bioethanol, skal det tørres op, inden du tænder. Husk også at vaske dine hænder efter optørring, så du slipper for forbrændingsskader.
Optænding
- Lad aldrig børn tænde op i en biopejs.
- Når du tænder pejsen, anbefales det at bruge en langhalset fyrfadsligther.
- Hold en god afstand.
- Du skal ikke puste til flammen for at få den i gang. Den skal nok komme af sig selv. Hav tålmodighed.
Når pejsen er i gang
- Hold dig på afstand (ligesom med en alm. pejs)
- Rør ikke biopejsen, når den er tændt.
- Børn og dyr bør ikke efterlades alene med en tændt pejs.
- Påfyld først nyt bioethanol en time efter, at biopejsen er slukket. Så er du sikker på, at den er helt kold.
Slukning
- Hvis pejsen absolut skal slukkes, inden den selv er brændt ud, så anbefales det at læse i modellens brugsanvisning for instrukser til slukning af biopejsen.
- Flammerne bør under ingen omstændigheder pustes ud.
- Vand er bandlyst som slukningsmiddel.
- Det anbefales at lade biopejsen brænde ud af sig selv.