Det kan være en kamp at få teenagere og ‘tweens’ vristet fra deres iPads, MP3’ere og computere – og Mor eller Far bliver hurtig upopulær, når de foreslår at gå udendørs og få noget frisk luft. Der er lige en opdatering mere der skal kommenteres på Facebook, lige et billede mere at poste på Instagram, lige en sjov video mere at se på Youtube og så skal lektierne selvfølgelig også laves – på computeren selvfølgelig.
For dagens teenagere der bogstaveligt talt er ‘plugged in’ døgnet rundt kan det virke som en uoverkommenlig opgave. Her er et par simple tips til, hvad du kan gøre for at skabe en lidt mere balanceret hverdag for dine børn:
10 tips der får dem ud af huset
- Begynd når de er små. Et indlysende råd, men også et meget vigtigt et, er at sørge for at udendørs livet er en del af deres og familiens liv fra de er helt små. Ligesom med sunde spisevaner og disciplin, er de tidlige år meget vigtige for, hvordan vi har det med motion og naturen senere hen. Det kan nemt være for sent at introducere et aktivt liv udendørs i teenageårene.
- Brug deres egne interesser, hvad enten det er kunst, sport, foto eller andet. For enhver indendørs interesse er der en udendørs der matcher og det er et rigtig godt sted at begynde.
- Få vennerne involveret. Det er naturligt for teenagere at ville færdes i grupper og at helst altid ville lave noget i fællesskab. De er jo også socialt sammen på nettet. Lad være med at kæmpe imod det, men prøv at få arrangeret nogle udflugter eller sport for dem alle sammen. Hvis en kammerat begynder til en sport eller aktivitet, så tilbyd at betale for medlemskab og udstyr.
- Lad være med at planlægge for mange faste aktiviteter. Lektier, skole, musik undervisning og sport. Er der overhovedet tid til bare at gøre som de har lyst? Mange børn har i dag en alt for struktureret hverdag hvor der ikke er tid til bare at samle nogle venner til en fodboldkamp eller at hænge ud i parken.
- Brug teknologien. Der er allerede masser af apps der bruger for eksempel geo-caching og masser af Youtube videoer med god inspiration, lige fra Bear Grylls overlevelsesserier til GoPro video optaget fra en havkajak eller et fedt trick-skud.
- Køb en basketball kurv. Det kræver selfølgelig at dine børn kan lide at spille basketball, men hvis de kan eller måske spiller populære spil som NBA2K eller ser NBA på Zulu, så kan du for kun et par tusind kroner få en flytbar basketballkurv (læs mere her: http://www.bballzone.dk/basketballkurv/). Der kan lynhurtig gå flere timer med at øve skud og layups eller spille kampe mod vennerne.
- Kør dine børn til aktiviteter. Der er meget snak og ævl nogle gange om såkaldte curling forældre, men nogle gange kan der være langt til gode udendørs aktivtiter og hvis vejret ikke er helt godt gidder de færreste at hoppe op på cyklen.
- Få en hund. Hvis I som så mange andre gerne vil have en hund, så er det en god mulighed for både at lære børnene at passe på og opdrage denne, men også for at få en masse motion med gåture og hundetræning.
- Lav noget i fællesskab. Selv om mor og far ikke er så populære og nogle gange ret pinlige i teenage alderen, så kan I jo godt lave noget i fællesskab især hvis I har samme interesser. Far kan tage søn med på en fiske eller jagtudflugt eller bare ud og lære at lave noget arbejde med haven eller huset.
- Gå foran med et godt eksempel. Hvis I selv knapt kan holde fingrene fra telefonen under aftensmaden eller straks kaster jer over en ipad hver om aftenen så skal I ikke blive overrasket over hvis jeres børn så gør det samme. Sæt et godt eksempel og læg alle elektronisk udstyr væk en gang imellem og gå i stedet for en tur.
Læs også:


