font magica

Font Màgica – Et fortryllende springvand

Hvis du er i Barcelona, så er det næsten et must at smutte forbi det smukke springvand ved navn Font Màgica. Første gang du ser springvandet vil du blive meget imponeret.

Hvad er Font Màgica?

Font Màgica er som sagt et stort springvand, der er placeret nedenfor Museu Nacional d’Art de Catalunta (tæt ved Montjuïc). Det specielle ved springvandet er, at det kan lave en helt fantastisk vandforestilling med skiftende farver, der passer til musikken. Selvom et springvand ikke lyder til at være en særlig mindeværdig oplevelse, så bør du alligevel se det med dine egne øjne – så skal du nok komme på andre tanker.

Lidt historie om Font Màgica

I år 1929 skulle Barcelonas Verdensudstilling planlægges, og i den forbindelse besluttede arrangørerne bag udstillingen, at der skulle laves et eller andet som folk ville huske udstillingen for.

Det der skulle laves endte med at blive Font Màgica. Arkitekten bag hed Carles Buigas og har siden da høstet meget ros blandt verdens befolkning for hans smukke springvand.

Vidste du det?

  • Springvandet kan indeholde tre millioner liter vand
  • Fontænen indeholder 1,5 kilometer vandledning og 355 kilometer elkabler
  • På ét sekund løber der 2.600 liter vand rundt i springvandet

Video: Se springvandet når det er tændt

Hvornår kan du se springvandet i aktion?

Du kan se springvandet i aktion fredag og lørdag (fra oktober til april) kl. 19 til 21. I sommermånederne (maj til september) er springvandet også i gang om torsdagen og har derudover også et show fra 21 til ca. 23.

Bonusinfo

Du kan tage metroen til springvandet. Du skal blot stå af ved stationen Placa Espanya.