Fredag den 27. november 2015 falder det der bedst kan betegnes som årets største shoppingevent, nemlig Black Friday. Men hvad er Black Friday egentlig for en størrelse? I denne artikel kan du finde en nem og overskuelig forklaring på, hvad Black Friday er, og hvordan du skal forholde dig til dagen.
Det kan du læse om
Hvor stammer Black Friday fra?
Konceptet Black Friday stammer fra USA, hvor Black Friday er betegnelsen for den fredag, som ligger efter Thanksgiving. Thanksgiving falder altid på den fjerde torsdag i november måned, og Black Friday ligger så om fredagen, dagen efter Thanksgiving. Black Friday har været en del af den amerikanske tradition siden i starten af 00’erne, og den bliver set på som værende startskuddet til den amerikanske julehandel, da den ligger lige inden starten af december måned.
Hvad er Black Friday egentlig?
Black Friday er en kæmpe stor shopping dag, som især er populær i USA. Her bliver dagen som sagt set på som værende startskuddet til den forestående julehandel. Mange af de amerikanske butikker og større kæder vælger at lave specielle Black Friday tilbud. Tilbuddene kan bedst beskrives som værende kø tilbud, og mange af tilbuddene gælder ofte et begrænset antal. Især store elektronikgiganter og større butikker benytter sig af Black Friday, da de på den måde kan nedsætte priserne på deres varelager og på den måde trække utroligt mange folk til deres butikker. I og med at Black Friday ligger dagen efter Thanksgiving, som er en national helligdag, så er der mange folk som decideret camperer ude foran butikkerne for at sikre sig de bedste tilbud.
I USA er Black Friday et udbredt og meget populært begreb, hvorfor mange af de amerikanske stater har valgt, at gøre Black Friday til en helligdag, sådan at folk har mulighed for at komme ud og bruge penge, skaffe de gode tilbud og forhåbentlig hjælpe den amerikanske økonomi godt på vej. Tilbage i 2013 brugte amerikanerne hele 61,4 milliarder dollars på Black Friday!
Black Friday i Danmark
Black Friday har først gjort sit indtog i Danmark omkring år 2014. I 2014 tilbød både Elgiganten og Jysk fantastisk gode Black Friday tilbud i deres butikker, hvor det både var muligt at spare flere tusinde kroner på elektronik så som computere, kameraer og så videre i Elgiganten, og hvor det var muligt at spare en helt masse penge på nye senge, havemøbler og så videre i Jysk.
Begge kæder har allerede afsløret at de gentager successen i 2015 og endnu engang åbner op for det store Black Friday udsalg fredag den 27. november. I år forventes det dog, at en del flere butikker slutter sig til Black Friday, og det vil derfor være muligt at spare penge på mange forskellige ting. På blackfriday-guide.dk kan du løbende finde lister over, hvilke butikker der tilslutter sig Black Friday konceptet, så du kan se, hvor du skal bruge dine penge henne.
Tænk dig godt om før du køber
og hold øje med de gode tilbud
Selvom Black Friday byder på massevis af gode tilbud, så er det en god idé at tænke sig om en ekstra gang inden man lægger pengene på bordet. Fordi har man nu virkelig brug for hele tre digitalkameraer til familien, eller kan pengene bruges på en bedre måde? Mange af de butikker, både onlinebutikker og fysiske butikker, som tager del i Black Friday udsender udsalgskataloger, hvor man kan holde øje med, hvilke ting de sætter ned på dagen. På den måde kan man planlægge, hvordan ens penge skal bruges, sådan at man kun kommer til at købe de ting, man virkelig mangler!


