Når man skal vælge gardiner til sit hjem, er der mange ting, man skal tage stilling til. Før man skal beslutte sig for farve og materiale, skal man afgøre, hvilket slags gardin man vil have. Her er mulighederne mange og dækker blandt andet over plisségardiner, rullegardiner og persienner og sidst men ikke mindst foldegardiner. Nedenfor giver vi dig 10 gode grunde til, hvorfor du bør vælge foldegardiner frem for andre gardintyper.
Det kan du læse om
- 1 Hvad er foldegardiner?
- 2 Er du på jagt efter gode tilbud på foldegardiner?
- 3 Grund 1: De har et blødt og let udseende
- 4 Grund 2: De giver liv i indretningen og kant til vindueskarmen
- 5 Grund 3: Tekstil giver bedre akustik
- 6 Grund 4: Stof kan skærme fuldstændigt for lys
- 7 Grund 5: Muligheder for mørklægning
- 8 Grund 6: Vælg selv træksystem
- 9 Grund 7: Foldegardiner kan tages ned og vaskes
- 10 Grund 8: Tager ikke meget lys
- 11 Grund 9: Skaber en hyggelig stemning i hjemmet
- 12 Grund 10: Få skræddersyet dine foldegardiner
Hvad er foldegardiner?
Det kan være svært at kende forskel på de mange gardintyper og deres navne – især hvis det er første gang, man er på udkig efter gardiner. Foldegardiner er lette at genkende. De laves i stof og monteres øverst i vindueskarmen. Når de er rullet op og ikke er i brug, folder stoffet i flere lag, mens det er helt glat, når gardinet er rullet ned. Deraf har de deres navn.
I hvilke af husets rum bør jeg vælge foldegardiner?
Foldegardiner kan bruges i de fleste af husets rum. Det anbefales dog ikke, at de bruges i badeværelset eller andre rum med høj luftfugtighed. I sådanne rum er persienner et mere oplagt valg, fordi de er resistente over for vand.
De bruges oftest i stuen eller i soveværelset, fordi de skaber en hyggelig stemning på grund af deres bløde former og elegante udtryk. Hvis du vælger at hænge foldegardiner i dit soveværelse eller i børneværelset, er det en god idé at vælge en variant, som er mørklæggende.
Er du på jagt efter gode tilbud på foldegardiner?
Hos den danske webshop Gardinshoppen.dk har de et stort og prisvenligt udvalg af foldegardiner. Vi anbefaler at købe hos Gardinshoppen.dk pga. følgende tre fordele:
100% tilfredshed eller pengene tilbage – Prisgaranti – Målgaranti
Besøg Gardinshoppen.dk og se udvalget af foldegardiner
Grund 1: De har et blødt og let udseende
Sammenlignet med plisségardiner, persienner og rullegardiner er foldegardiner den gardintype, som har det letteste, blødeste og mest elegante udtryk. Dette skyldes hovedsageligt de bløde kanter og folder, som gør dem luftige og mindre kompakte end eksempelvis persienner og rullegardiner.
Grund 2: De giver liv i indretningen og kant til vindueskarmen
Foldegardiner er et oplagt valg, hvis du ønsker, at dine gardiner skal være en del af indretningen i dit hjem. Hos langt de fleste gardinforhandlerede kan man få skræddersyet dem i stof efter eget ønske, hvilket giver mulighed for at sætte et unikt præg på gardinerne, så de passer til hjemmet og dets indretning. De er også med til at give kant til vindueskarmen og selve vinduesrammen, som ellers kan virke tom og være svær at udfylde.
Grund 3: Tekstil giver bedre akustik
Den tredje grund til at vælge foldegardiner handler om akustik – eller med andre ord det lydforhold, der er i et rum. Foldegardiner laves i stof, hvilket gør dem lydabsorberende, fordi tekstil absorberer lyd. Uanset om du vælger dem i et tungt eller let materiale, vil du opleve, at lyden bliver bedre i det pågældende rum.
Grund 4: Stof kan skærme fuldstændigt for lys
For størstedelen af alle husejere, der er på udkig efter gardiner, er det et krav, at de kan skærme for lys. Vælger du foldegardiner, får du dette ønske opfyldt. Modsat plisségardiner, som ofte er gennemsigtige, er foldegardiner gode til at skærme for lys qua deres kraftige materiale.
Der findes dog også stoftyper, som er mere transparente, hvis du ønsker dette. Vælger man foldegardiner i et mere transparent stof, bliver rummet naturligvist lysere, ligesom de skaber en rolig stemning i rummet, fordi de trænger blidt ind igennem stoffet.
Grund 5: Muligheder for mørklægning
Når emnet falder på foldegardiner og stoffets gennemsigtighed, er det nærliggende at nævne, at de også findes i tætvævede varianter, som kan mørklægge rum helt. Det er en god idé at vælge sådanne i rum, hvor det er belejligt, at der kan afskærmes for solen i løbet af dagen eller natten.
Dette er primært aktuelt i soveværelset eller i børneværelset, men det er også en god idé at vælge mørklægning på kontoret, hvis man er generet af solens stråler i sin computerskærm. Det samme gælder i stuen, hvor solen kan genere billedet i fjernsynet, eller hvis man har en sart træbordplade i køkkenet, som ikke tåler kraftigt sollys.
Grund 6: Vælg selv træksystem
For at få rullet foldegardiner op eller ned, kræver det et træksystem. De to mest populære træksystemer kaldes snoretræk og kædetræk. Man kan vælge begge dele til foldegardiner. Hvilken af de to slags, man bør vælge, afhænger af temperament og indretning. Det smarte ved gardiner med træksystem er, at det gør det nemt at finde lige præcis den højde, gardinet skal hænge i.
Foldegardiner med snoretræk
Ved foldegardiner med snoretræk bruger man en snor til at hejse gardinet op og ned. Fordelen ved at vælge snoretræk er, at snoren er forholdsvis diskret. Ulempen er, at snoren følger gardinet. Dette vil sige, at snoren er kort, når gardinet er foldet ud, og at den er lang, når gardinet er foldet sammen.
Foldegardiner med kædetræk
Ved foldegardiner med kædetræk bruges der en kæde frem for en snor til at regulere gardinet med. Fordelen ved at vælge gardiner med kædetræk er, at kæden altid har den samme længde, uanset hvor højt eller lavt gardinet er. Ulempen er, at mange mener, at en kæde er mere iøjnefaldende, end en snor er.
Grund 7: Foldegardiner kan tages ned og vaskes
Da foldegardiner er lavet i stof, samler de støv – især hvis de hænger i soveværelset eller børneværelset, hvor der er sengetøj og andre tekstiler, som også tiltrækker støv. Fordi de er lavet i stof, kan de let tages ned og vaskes i vaskemaskinen. Det er vigtigt, at du undersøger, hvordan de skal tages ned og vaskes, da du ellers kan komme til at ødelægge dem.
Hvis det er vigtigt for dig, at dit interiør er let at gøre rent, bør du vælge foldegardiner. Vælger du persienner eller plisségardiner kræver det lidt mere rengøring, da de to gardintyper ikke bare kan maskinvaskes.
Grund 8: Tager ikke meget lys
Hvis du ønsker at få så meget lys som muligt ind i dit hjem, er foldegardiner er godt valg. Sammenlignet med persienner, panelgardiner og lange stofgardiner, der hænger på hver sin side af vinduet, tager foldegardiner ikke meget lys i siderne af vinduet.
Hvis du ønsker at få så meget som muligt lys ind i din bolig, bør du også kigge nærmere på rullegardiner, da disse fylder meget lidt, når de er rullet op. Foldegardiner er ikke helt så diskrete som rullegardiner, men til gengæld er de med til at give en hyggelig stemning og at sætte præg på hjemmet, hvilket de færreste rullegardiner kan prale af at kunne.
Grund 9: Skaber en hyggelig stemning i hjemmet
Vi har allerede været inde på, at foldegardiner kan give liv til indretningen. Udover dette er det også den gardintype, som skaber den hyggeligste og mest hjemlige stemning i hjemmet. Foldegardiner har, som nogle af de eneste gardintyper, et blødt og let udseende, og deres bløde materiale og manglende kanter, giver dem et roligt, afslappet og hjemligt udtryk.
Grund 10: Få skræddersyet dine foldegardiner
Den største fordel ved at vælge foldegardiner, at du kan få dem skræddersyet. Du kan selv vælge stoftype, farver, træksystem og design, og du kan naturligvis også få dem syet efter størrelsen på dine vinduer.