Hører du til én af de mange kvinder, der har været inde og se filmen om Anastasia Steele og hendes Christian Grey – bedre kendt som Fifty Shades of Grey, der havde biografpremiere på Valentinsdag? Ellers har du måske læst bøgerne af samme navn. Der er i hvert tilfælde gode odds for at du har, for både bøger og film har solgt som varmt brød blandt især verdens kvinder.
Forfatteren E.L. James har med denne serie ramt en guldåre, men man kan også sige at hun har ramt lige ind i et behov, som de fleste kvinder ikke engang vidste at de havde. Kvinder der aldrig før har læst erotisk litteratur eller set erotiske film, men hvis interesse og lyst er blevet pirret af serien, som man kalder for husmoderporno med et kælenavn. Fifty Shades er ikke decideret pornografisk, men lander i en god balance, hvor den er pirrende, men stadig pæn nok til at man kan have bogen liggende på sengebordet eller låne den til ens veninder. Det samme gælder for filmen, der har sexscener, men som hører hjemme i almindelige biografer og ikke på hylden med pornofilm.
Nu har du så været inde og se filmen sammen med dine veninder og kommer hjem fyldt af pirrende lyst og med en drøm om at det var dig, der var Miss Steele, der blev taget under Mr. Greys kærlige behandling. At du så kommer hjem til manden, der ligger på sofaen i joggingbukser og ser fodbold i fjernsynet, kan hurtigt slukke alle tanker om Fifty Shades i eget hjem.
Inden du skælder manden ud og uretfærdigt sammenligner ham med en spændende fiktiv figur, så læs videre her, for det er slet ikke umuligt stille og roligt at tage Fifty Shades of Grey med hjem i jeres eget soveværelse. Det kræver bare lidt realisme og tålmodighed.
Se traileren til Fifty Shades of Grey herunder.
10 skridt til at nærme jer Fifty Shades of Grey-stemning derhjemme
- Oplev en smule af Christian Greys luksuslivsstil. En stor del af Anastasias eventyr består i den ekstravagante livsstil som Mr. Grey repræsenterer. For en helt almindelig kvinde er det langt fra hverdag at blive fløjet rundt i helikopter. Men man behøver ikke være Grey-rig for at snuse til livsstilen. Det er forførende i sig selv at træde ud af hverdagen en gang imellem. Bestil bord på en fin restaurant eller lej et hotelværelse for en enkelt nat.
- Lav jeres egen elskovskontrakt. Anastasia skriver i filmen under på en kontrakt, hvor hun erklærer sig villig til at opfylde Christians vilkår. Hun overlade sig selv i hans varetægt. Det kan være et sjovt udgangspunkt for en aften med sexleg at lave jeres egen lille kontrakt. I bestemmer på forhånd, hvem der bestemmer i aften og vedkommende laver så et stykke papir med tre vilkår, som den anden skal skrive under på. I skal naturligvis være enige om grænser og kontrakten skal underskrives med egen fri vilje.
- Vær klar til leg. Grey har sit helt specielt indrettede rum, hvor han gemmer alt sit sexlegetøj. Det har I ikke derhjemme, men det er heller ikke nødvendigt. Men det er en god idé at have samlet alle sine sexartikler, så de er klar når lysten melder sig. Køb eller lav en speciel æske/kasse (måske i rød?) hvor I kan gemmel alt jeres sexlegetøj, frække lingeri, billeder mv.
- Hold det sikkert. Selvom Mr. Grey dominerer Anastatia, så passer han stadig på hende. Når I leger Fifty Shades-lege så sørg for at følge disse grundregler: Gør aldrig noget som én ef jer ikke bryder sig om. Forlad aldrig én der er bundet. Husk altid at have et “stopord” som stopper legen omgående. At lege med dominans handler lige så meget om tillid som om at skubbe grænser.
- Lær at elske brystvorter. Anastatia oplever sin første orgasme, da Mr. Grey rører ved hendes bryster. Det må vi nok indrømme er urealistisk for de fleste kvinder, men brystvorterne har stadig for både kvinder og mænd en direkte forbindelse til de nedre regioner. Så brug endelig masser af tid på dem. Slik, kærtegn og hvis I er klar til det: niv i dem og eksperimenter med brystklemmer.
- Eksperimentér med bondage. Anastasia lærer i filmen at det føles godt at blive bundet og tilbageholdt. Dette er ikke kun fordi det forhøjer følsomheden at være bundet på hænder og fødder, men også fordi det kan føles fantastisk at opgive kontrollen. Hvis bondage virker voldsomt på jer, så start i det blide med silketørklæder, eller simpelthen ved at holde hinanden nede under elskov. Der findes et utal af manchetter, reb og bondageudstyr, hvis I får mod på at blive mere avancerede senere hen.
- Kend forskellen på smerte og ubehag. Christian Grey bruger smerte til at forhøje den seksuelle følelse hos Anastasia Steele. Smerte i forbindelse med sex er noget som en del kan lide, hvis den falder i den rette styrke og kategori. Læg mærke til at Christian og Anastasia aldrig har ubehagelig sex sammen.
- Køb en vibrator. Anastasia og Christian elsker deres vibratorer, og det samme bør I gøre. Vibratorer er glimrende tilføjelse til hud-mod-hud-elskov, og de behøver ikke kun være til hende. En vibrator er velegnet til både parlege og også til ham.
- Prøv med lidt smæk. Mange kvinder kan godt lide smæk bag i. Brug en smule kraft og kun på balderne, der er godt beskyttet af både fedt og muskler. Det er ikke nødvendigt med piske og andre slagredskaber, en åben håndflade kan gøre det arbejde, der skal til. Stryg blidt over stedet med fingerspidserne bagefter for maksimal effekt. Får I lyst til mere, findes der mange remedier til smæk.
- Pir, tir og lad hende vente. I filmen og bøgerne befinder Anastasia sig ofte i situationer, hvor hun skal vente på nydelsen. Det er én af de måder Mr. Grey viser at det er ham der kontrollerer situationen – og hende. Det giver desuden vildere orgasmer at skulle vente på dem, når man næsten ikke kan.
Vi håber at I med disse tips har fået inspiration nok til at udvikle jeres egne Fifty Shades-lege derhjemme. Så længe I husker at I bare er jer, og ikke skal leve op til et filmunivers, så kan I sagtens opleve mange af de samme ting som Anastasia og Christian Grey gør.
Får I lyst til at fylde jeres røde kasse med officielt Fifty Shades of Grey-legetøj, så kan det bl.a. købes via minsexshop.dk.


