Så blev det d. 1. december. En glædelig og hyggelig tid, hvor familien samles og der julehygges for fulde gardiner! Dog er der desværre en række familier som får slået skår i juleglæden pga. indbrud.
Julen er desværre kendt for at være en tid med mange indbrud
Juletiden er desværre en tid, der også er kendt for mange indbrud. Derfor bør du som boligejer tage dine forholdsregler og sikre dig så godt som muligt mod indbrudstyve og andre ubudne gæster.
I denne artikel giver vi dig en række gode råd til, hvad du SELV kan gøre for at minimere risikoen for indbrud ganske markant.
Gode råd til at undgå indbrud
Nabohjælp er guld værd
Det kan i den grad anbefales at benytte sig af nabohjælp. Nabohjælp har i løbet af de seneste år vist sig at være uhyre effektiv i forhold til at holde tyve og ubudne gæster væk fra huse og villakvarterer.
Hold et nabomøde, hvor I i fællesskab planlægger, hvordan I kan hjælpe hinanden bedst muligt mod indbrud. Hvis du gerne vil se eksempler på naboer, der er gået sammen for at hjælpe hinanden, kan du med fordel se nedenstående videoklip fra TV2 Østjylland:
Sørg for at din hæk ikke er for høj
En høj hæk er noget indbrudstyvene elsker. Det betyder nemlig, at de kan være i skjul, når de er i gang med at bryde ind. Derfor er det en god ide at klippe noget højde af din hæk, så den ikke er så ”skjulende” for tyvene.
En lav hæk gør tyvenes betingelser meget sværere, da chancen for, at de bliver opdaget er større. Derfor er det en god ide ikke at lade hækken gro for højt.
Skab noget ”falsk” aktivitet i huset, når du ikke er hjemme
Når du for eksempel tager til julefrokosterne og lignende, er det en god ide at lade noget lys stå tændt med henblik på at ”snyde” til at tro, at der er nogen hjemme.
Udover lys kan du med fordel også tænde for TV’et og måske musikken med henblik på at skabe noget uro i huset. Jo mere ”livagtigt” du kan få huset til at fremstå, jo mindre risiko er der for, at tyven vælger lige netop dit hus.
Overvej at udstyre boligen med en alarm (evt. videoovervågning)
Et alarmsystem til din lejlighed eller dit hus er også værd at overveje, hvis du genre vil holde tyven på afstand. Størstedelen af alle tyve er meget sky, hvorfor de meget hurtigt bliver bange, hvis de ser, at lejligheden eller huset er udstyret med en alarm.
Derudover kan du skræmme tyven ekstra meget ved at opsætte noget videoovervågning. I dag er det faktisk muligt at købe og opsætte videoovervågning for en ganske billig pris, hvilket uden tvivl er noget du bør overveje.
Er din dørlås sikker nok?
Hvis din dørlås er ved at være godt gammel og slidt, er det en uhyre god ide at få den tjekket af en professionel låsesmed. En gammel og slidt lås er nemlig noget tyvene i den grad kan lide.
Hvis det viser sig, at låsen er slidt ned, bør du hurtigst muligt få anskaffet dig en ny og mere sikker en af slagsen. Nye låse er i den grad med til at sikre dig mod indbrudstyve og andre ubudne gæster.
Se hvad en tidligere tyv siger om indbrud.

