innovation clubber

Sovesofa til stuen

Hvis du skal ud og investere i en ny sofa til stuen, er det værd at overveje en sovesofa. Umiddelbart tænker du måske, at det er noget, der hører teenageværelset til, men der er rigtig mange fordele ved at vælge en sovesofa til stuen.

Flotte designs

Sovesofaerne er i dag udviklet så godt, at du ikke lægger mærke til, at der er tale om en sovesofa. Hvilket førhen har fået mange til at fravælge en sovesofa i stuen. De flotte designs gør, at sovesofaerne uden problemer kan måle sig med almindelige sofaer. De findes både i topersoners, trepersoners og med og uden chaiselong, og de ligner fuldstændig ordinære sofaer, så der er noget for enhver smag.

Se stort udvalg af sovesofaer til stuen hos BedreNætter.dk

Ordentlig komfort

Affjedring er i mange tilfælde bedre, da sofaen skal kunne fungere som seng også, hvilket påvirker siddekomforten positivt. Faktisk har du ved mange modeller mulighed for at tilvælge ekstra god fjedring, så du selv har indflydelse på møblets hårdhed. Problemet har hidtil været, at sovesofaerne har været hårde at sove på, da de ellers er blevet slidt hurtigt pletvist i sofaform. Udviklingen på området er dog resulteret i, at mange sovesofaer er tæt på en almindelig sengekomfort.

En ekstra soveplads

Det største plus ved en sovesofa er selvfølgelig den ekstra soveplads. Det er ikke mindst en fordel, hvis du bor småt. Og her tales der ikke udelukkende om en etværelses lejlighed, hvor en sovesofa er et must, men også større boliger, hvor der dog mangler et gæsteværelse. Når familien kommer på besøg er det et plus at kunne tilbyde en ekstra soveplads. Endda en soveplads, der faktisk er komfortabel at ligge på modsat en almindelig sofa eller en drømmeseng.

innovation sovesofa til stuen cassiusCassius Deluxe Excess Lounger

Sovesofaen fra danske Innovation er en funktionel og elegant sovesofa med mulighed for tilkøb af puf for et chaiselong look. Sofaen er 70 cm høj med en siddehøjde på 41 cm og måler 155×200 cm, hvilket svarer til en mellemting mellem en halvandenmandsseng og en dobbeltseng. Excess Pocket fjedring giver en rigtig god komfort til både sofa og seng. Standardfarven er grå, men det er muligt at tilkøbe mange forskellige farver som blandt andet rød, sand, mørkebrun og sort. Derudover er det muligt at tilkøbe flere forskellige materialevarianter.

idun sovesofaIdun

Denne sovesofa fra danske Innovation passer perfekt ind i det minimalistiske og skandinaviske hjem med den grå farve og træben. Sofaen er 65 cm høj med en siddehøjde på 38 cm. I udfoldet tilstand måler sovesofaen 140×200 cm og svarer altså til en halvandenmandsseng. Ud over den grå farve, fås sofaen også i sort og sortbrun og specialstof- og farver kan tilkøbes. Pocket fjedringen, som er en lidt lavere fjedring, gør, at du har en rigtig god siddekomfort. Den største fordel ved denne sofa er uden tvivl, at den til en forveksling ligner en klassisk designersofa, men samtidig giver muligheden for, at overnattende gæster tilbydes en ordentlig soveplads.

long horn sovesofa til stuenLong Horn

Long Horn sovesofaen fra danske Innovation er designet af Per Weiss i 2008. Med sit unikke og smukke design måler den sig snildt med ordinære sofaer. I udslået tilstand måler sovesofaen 140×210, hvilket svarer til en halvandenmandsseng i bredden. Fordelen er de ekstra 10 cm, du får i længden, hvilket er sjældent set ved sovesofaer. Derudover er sovesofaen dejligt højrygget med 79 cm og en siddehøjde på 37 cm. Med Excess Pocket fjedre er sovekomforten tæt på den, du får i en almindelig seng. Long Horn er altså en særklasse inden for sovesofaer i både design og komfort. Standardfarven er grå, men mange farver og materialer kan tilkøbes.

Oldschoolinnovation oldschool

Leder du efter noget helt specielt, skal du vælge sovesofaen Oldschool fra danske Innovation. Med sit eksklusive og unikke design, der, som navnet antyder, er gammeldags – på den gode måde – får du med Oldschool noget ganske særpræget inden for sovesofaer. Den 50’er inspirerede læderlook sovesofa i Chesterfield stil vil med garanti skille sig ud. Den måler 115×210 cm i udslået tilstand, og er derved en mellemting mellem en enkeltmandsseng og en halvandenmandsseng. Til gengæld har den en ganske god længde. Den er god højrygget med sine 79 cm og har en siddehøjde på 38 cm. Sovesofaen fås som standard i brun eller grå, men mange farver og materialer kan tilkøbes.

innovation clubberClubber

Ønsker du en elegant og minimalistisk sovesofa, er Clubber et ganske godt bud. Per Weiss har for danske Innovation kombineret valnøddetræ og krom, hvilket har givet et ganske stilfuldt resultat. Clubber fungerer desuden som en rigtig god seng, da den er udstyret med posefjedre. Sovesofaen måler udslået 115×210 cm, hvilket svarer til en mellemting mellem en enkeltmandsseng og en halvandenmandsseng. Derudover får du en ganske fornuftig længde. Sovesofaen fås som standard i grå og cognac, men mange forskellige farver og materialer kan tilkøbes. Denne sofistikerede sofa er perfekt til dig, der ønsker at tilbyde dine gæster en rigtig god soveplads, men som ikke går på kompromis med udseendet.

Køb af sovesofa – en guide

Når du skal ud og købe sovesofa, er der en del overvejelser at gøre sig.

Praktiske overvejelser

I første omgang skal du tænke over de praktiske ting, som hvor sofaen skal stå, og hvor stor den må være. Skal det være en topersoners eller trepersoners, og skal den have chaiselong? I så fald, skal chaiselongen da være i højre eller venstre side? En chaiselong har den fordel, at den giver ekstra og god siddeplads. Modsat fylder den også betydeligt mere end en sofa uden chaiselong. Om sofaen skal være med eller chaiselong afhænger af rummets indretning. I nogle tilfælde kan det være en fordel med en puf i stedet, da den kan flyttes rundt.

Formålet med sovesofaen

Dernæst er det en god idé at overveje formålet med køb af sovesofa. Der er stor forskel på, om den skal fungere primært som familiens sofa, eller om den også skal fungere som seng hver eneste nat. Hvis den hyppigt skal bruges til at sove i, er fjedringen vigtig. Hos Innovation bruges posefjedre til stort set alle senge, hvilket giver en rigtig god sovekomfort, der stort set svarer til den, du ville kunne få i en almindelig seng.