Nu har jeg efterhånden holdt en del fester i forskellige lejligheder, og der er en række forhold man skal tage højde for, for at få den bedste fest med de betingelser man nu har til rådighed.
Her får du mine 5 bedste tips til at indrette festlokalet, så alle deltagere får den bedste aften.
Det kan du læse om
Indretning der lægger op til fællesskab
Pas på med at placere dine gæster ved flere forskellige borde – på den måde bliver der en opdeling af festens deltagere, og det kan give en underlig stemning. Og hvis folk sidder ved ét bord, så undgå helst et aflangt bord, som giver meget lange afstande mellem folk i hver sin ende.
Optimalt set kan du samle alle festens deltagere om et firkantet eller rundt bord, hvor alle kan se hinanden, og hvor afstanden mellem folk ikke er særlig stor. På den måde får du en intim stemning, hvor fællesskabet er i højsædet, frem for at man er grupperet forskellige stedet i lokalet.
Siddepladser kontra dansegulv?
En typisk udfordring når du skal indrette dit festlokale er, hvordan du skal finde balancen mellem siddepladser og dansegulv. I starten af aftenen vil alle gerne sidde ned og tale sammen stille og roligt, og måske spille et spil eller lign. Men når så stemningen bliver lidt mere højrøstet senere på aftenen, så vil folk gerne op og danse til de gode hits på anlægget.
En løsning på denne udfordring er, at du på forhånd lægger en plan for, hvordan møblerne skal placeres hhv. tidligt og sent på aftenen. Du kan fx overveje at flytte borde og stole ud til siden når stemningen er til at man skal stå op.
Placering af højtaleren
Til alle typer fester er der naturligvis musik – det kan være musik til forskellige stemninger, aldersgrupper osv., men en eller anden for form musik, det skal der være.
En af de typiske udfordringer ved musikken er, at du og dine gæster ofte synes at den skal være et par niveauer højere, end hvad naboen synes. Et godt tip her er at tænke over placeringen af den højtaler du spiller musikken fra. I starten af aftenen så stil den på det bord hvor i sidder, i stedet for ovre på reolen i hjørnet af rummet – på den måde vil højtalerens støjniveau for naboen være markant lavere. Og senere på aftenen kan du flytte den, når I bevæger jer hen i den anden ende af lokalet.
Hyggelig belysning
Til daglig vil du gerne have nok af lys i rummet, men til fester gør det altså ikke noget, at der er lidt mørkere end normalt. Hvis du fx har en kraftig lampe lige over bordet hvor I sidder, så kan du enten skrue ned for lysstyrken hvis muligt, eller helt undlade at have den tændt.
Læs også: 8 populære arkitekttegnede lamper
I stedet for kan du tænde nogle lamper der lyser ind i væggen eller op i loftet ude i siderne af lokalet, da det giver et rigtig hyggeligt lys. Dette kan du eventuelt supplere med levende lys – så er hyggen helt i top.
Undgå ødelagte ting
Når stemningen stiger senere på aftenen og alkoholen begynder at køre rundt i blodet på dine festglade gæster, så kan der altid ske uheld. Det kan ske for alle og enhver at man kommer til at skubbe til en vase eller lign. hvis den står yderligt på et bord.
Sørg derfor for at alle dine pynte-ting rundt omkring er placeret helt inde ved væggen, eller på anden måde er beskyttet imod at der er en der kommer til at skubbe til dem, for det er bare super ærgerligt når det sker, og selvom du siger at vedkommende der kommer til det ikke skal bekymre sig om det, så er det stadigvæk noget der vil lægge en dæmper på festen.
Om forfatteren: Mit navn er Tobias Ehlig, og jeg blogger en del om at holde fester. Jeg håber at du fandt mine tips brugbare, og du er altid velkommen til at kigge forbi Festli.dk hvor jeg også skriver om en masse andre fest-relaterede emner.


