Når du bliver ældre, begynder kroppen også at opføre sig anderledes. Dette indebærer også et andet behov for nattesøvn og kvaliteten af denne. Og god nattesøvn og liggekomfort kræver en velegnet seng.
I denne guide kommer vi godt og grundigt rundt om valget af en elevationsseng til ældre, der har ekstra behov for komfort og fleksibilitet natten igennem.
I løbet af guiden kigger vi bl.a. på fordelene ved en elevationsseng frem for almindelige senge. Vi guider dig også til, hvor og hvordan du vælger en passende elevationsseng til ældre, som egner sig til dine behov.
Sidst men ikke mindst finder du en kort og præcis guide til valg af elevationsseng. Her kommer vi rundt om nogle af de ting, du skal være særligt opmærksom på, når du vælger din sengemodel.
Fordele ved en elevationsseng
Som ældre kan det med tiden blive mere og mere nødvendigt med en ordentlig seng. Dels er det vigtigt at ligge godt, når man opholder sig eller sover i sengen. Derudover kan det også blive nødvendigt med en seng, der er let at komme op fra, tilpasse til kroppen og lignende.
En elevationsseng har flere fordele, som vi ser på lige herunder:
- Tilpasning – Den helt store fordel ved en elevationsseng til ældre er, at man kan indstille højden og hældningen på sengens hovedgærde og fodende. Det er praktisk i tilfælde af, at man ønsker at sidde op i sengen, sove med benene oppe eller sove siddende. De fleste elevationssenge kommer med en fjernbetjening, så man kan hæve eller sænke dele af sengen helt uden at rejse sig fra sengen.
- Komfort – I kraft af at man kan indstille elevationssengens højde og hældning, sørger man også for at give sin krop den optimale støtte og komfort, når man ligger eller sidder i sengen. Især som ældre er det vigtigt med en god, komfortabel og rolig nattesøvn uden problemer, og derfor er det fornuftigt med en elevationsseng, som giver ekstra liggekomfort og støtte til hele kroppen.
- Funktionel – En elevationsseng er først og fremmest god til at øge søvnkvaliteten, men det stopper ikke her. Med en elevationsseng kan man også nemt sætte sig godt til rette, når man læse en god bog, lave kryds og tværs eller måske se en film i soveværelset. Man slipper for at stable puder og tæpper op som rygstøtte, da man blot kan nøjes med et tryk på fjernbetjeningen til sengens hovedgærde.
Tip: Du kan også overveje at se nærmere på kontinentalsenge i 180×200.
Selvom størstedelen af alle elevationssenge har en del til fælles, er der stadig forskelle mellem de enkelte modeller. Dette gælder ikke mindst for typen af madras, fjedre og elevationsmotor. Derfor er det vigtigt, at du forhører dig ad hos en forhandler, hvis du er i tvivl om, hvilken seng du skal vælge,
Guide til valg af elevationsseng – Det skal du være opmærksom på
Slutteligt vil vi give dig en liste over konkrete detaljer, du skal huske at tage stilling til, når du skal vælge elevationsseng.
Sørg altid for at tage en snak med din forhandler og fortæl om din situation og dine behov, så du kan få en målrettet og personlig vejledning.
Men indtil da, skal du huske følgende:
- Motor – En elevationsseng er drevet af en motor, som hæver og sænker sengens justerbare dele. Der er stor forskel på de enkelte motorer på markedet, og især støjniveauet varierer fra producent til producent. Sørg derfor for at gå efter modeller med en motor af danske Linak eller Okin, da de er blandt de bedste på markedet og passer perfekt til skandinaviske senge og hjem.
- Størrelse – Som med alle andre sengetyper skal du huske at tage stilling til størrelsen på din elevationsseng. Sover du sammen med en ægtefælle eller kæreste, skal du huske at vælge en seng med dobbelt bredde. Den hyppigst anvendte størrelse er 180×200 cm.
- Fjedretype – Der findes forskellige kvaliteter inden for madrasser og fjedretyper. Ønsker du den absolut bedste kropsstøtte og liggekomfort, bør du vælge en madras med multipocket-fjedre, da de tilpasser sig de dele af din krop, som kræver mest støtte. Alternativt kan du gå lidt på kompromis og vælge almindelige pocket-fjedre, som også giver god støtte uden at koste for meget.
Bonusråd: Husk i øvrigt på, at du altid bør overveje at supplere din elevationsseng til ældre med en topmadras, da den kan give ekstra søvn- og liggekomfort.