maling af vinduer pris

Gratis vinduestjek – Derfor er det en god idé!

Går du rundt og fryser derhjemme? Er der meget kondensvand på dine vinduesruder? Kniber det med at holde varmen oppe og varmeregningen i bund? Der findes mange forskellige syndere, når vi taler dårlige vinduer – og netop dette kigger vi nærmere på i denne artikel.

Rigtig mange glarmestre fra store såvel som små firmaer samt energifirmaer tilbyder nemlig gratis vinduestjek til dig som boligejer. Et gratis vinduestjek er en stor fordel, da det efterlader dig med en komplet rapport over eventuelle forbedringer, du kan foretage på vinduerne for at forbedre isoleringen og nedjustere varmeregningen.

Men hvad er fordelene ellers ved et gratis vinduestjek? Og hvad er konsekvenserne ved at lade det stå til og beholde de dårlige vinduer? Alt dette og meget mere kigger vi nærmere på herunder.

Fordele ved et gratis vinduestjek

Der findes en lang række store fordele ved at få foretaget et gratis vinduestjek. Først og fremmest sparer du naturligvis penge ved at benytte dig af et gratis tilbud fra en glarmester – så hold gerne øje med disse.

Dernæst har et gratis vinduestjek den fordel, at du får en professionel fagperson til at gennemgå alle boligens vinduer med alt, hvad det indebærer. Glarmesteren tjekker således både rammer, ruder, lister og den generelle isoleringsevne.

Med et gratis vinduestjek får du også hurtigt svar på et af de mest væsentlige spørgsmål i forbindelse med eventuel udskiftning af vinduer og/eller ruder: Nemlig hvorvidt træværket stadig er godt eller ej. Hvis du har bærende træelementer i dine vinduer, kan de nemlig sagtens se gamle og slidte ud, uden at de egentlig fejler noget rent isoleringsmæssigt.

Og i så fald er det naturligvis en skam at begynde en større udskiftning af hele vinduet, hvis du reelt set kunne have nøjedes med udskiftning af ruderne. Endvidere har det også en arkitektonisk værdi at lade de ældre vinduesrammer bestå og kun udskifte ruderne, da det ganske enkelt ser flottere ud til ældre huse.


Beregn dine energibesparelser

velfac beregner

Hos Velfac kan du beregne dine energibesparelser

Med nye og energivenlige vinduer kan du spare mange penge. Der er ingen tvivl om, at du med gode vinduer kan nedbringe dine varmeudgifter ganske betragteligt. Find ud af hvor meget du kan spare ved hjælp af Velfacs energiberegner.

Beregn dine besparelser her


Hvad er konsekvenserne ved dårlige vinduer?

Desværre får rigtig mange af os danskere aldrig rigtig gjort noget ved vores dårlige og nedslidte vinduer. Og det er en skam. Der er nemlig en lang række ulemper og relativt store konsekvenser forbundet med vinduer, som ikke fungerer optimalt.

Herunder ser vi nærmere på en række af disse konsekvenser, og måske kan du nikke genkendende til nogle af dem. Det er under alle omstændigheder en god idé at få foretaget et gratis vinduestjek, hvis du har den mindste smule mistanke om, at dine vinduer ikke isolerer ordentligt længere.

  • Høj varmeregning – Hvis dine vinduer ikke isolerer boligen godt nok, så får dette stor betydning for din varmeregning. Det er nemlig ikke nok bare at fyre ekstra godt op for radiatorerne eller brændeovnen, hvis dine vinduer er så dårligt isolerede, at varmen bare fiser direkte ud i vinterkulden igen. Dette betyder nemlig, at du skal bruge ekstra mange penge på at opvarme boligen og efterfølgende holde den varm.
  • Højt energiforbrug – Den højere varmeregning er naturligvis en direkte konsekvens af et højere energiforbrug. Men det høje energiforbrug, der er forbundet med dårligt isolerede vinduer, har også andre betydelige konsekvenser end en højere varmeregning. Det er med til at forhøje vores samlede CO2-udslip, og dermed forværre klimaet. Derfor er gode, velisolerede vinduer gode for både pengepungen såvel som vores klodes ve og vel.
  • Dårligt indeklima – Selvom de fleste af os måske først og fremmest tænker over varmeregningen, så er et dårligt indeklima også noget, vi bør tage meget seriøst. Og netop dårligt isolerede vinduer er skyld i en stor del af det dårlige indeklima, man ser rundt omkring i de danske hjem. Dårligt indeklima resulterer oftest i svingende temperaturer, fugt, råd og ikke mindst skimmelsvamp, så er direkte sundhedsskadeligt.

Med et gratis vinduestjek kan du komme alle disse elendigheder til livs ved at få lavet en klar rapport over, hvilket ændringer du kan foretage dig for at optimere dine vinduer.

Kan jeg nøjes med at udskifte ruden?

Hvis du har nogle flotte vinduesrammer, som du meget nødigt vil udskifte til anderledes rammer, så er det væsentligt at stille sig selv ovenstående spørgsmål. Det korte svar er: Ja, du kan godt nøjes med kun at udskifte selve ruden.

Dette skal dog tages med visse forbehold, da rammerne i nogle tilfælde ganske enkelt vil være alt for møre og nedslidte til, at du bør undlade at udskifte dem også.

Hvad skal du kigge efter, når du vælger nye vinduer? Find ud af det i videoen herunder.

Men i mange tilfælde kan selv helt gamle vinduer faktisk sagtens bestå og klare sig mange år endnu, hvis blot de får en kærlig behandling og en god renovering. Det kan være, at de skal males og få en overfladebehandling, det kan være, at listerne bør udskiftes, eller måske trænger de bare til nyt tætningskit.

Under alle omstændigheder bør du hvert fald altid gøre brug af et gratis vinduestjek, inden du kaster dig ud i at kyle alle dine vinduesrammer på lossepladsen. Mange af dem fungerer måske stadig ganske fint, og du kan blot nøjes med at udskifte ruderne – dette vil en gratis vinduestjekrapport give dig svar på.

Hvad er et energiglas?

Du er måske før stødt på udtrykket ’energiglas’ eller ’energiruder’. Disse ruder er nye, moderne og langt bedre til at isolere end de velkendte termoruder, som fæstnede sig i de danske parcelhuse i 70’erne og 80’erne. Herunder kigger vi nærmere på kendetegnene ved en energirude – og hvis du har lyst til at lære mere om energiruderne, samt hvilke besparelser du kan opnå med disse, så kan du se dette indslag om vinduer fra TV ØST.

Et energiglas eller en lavenergirude er helt grundlæggende en rude bestående af 2 eller 3 glas med luft imellem. Denne konstruktion går faktisk også igen ved termoruderne, men der er den væsentlige forskel, at de moderne og miljøvenlige energiruder er udstyret med et ganske tyndt metallag på indersiden.

Dette metallag er ikke noget, du vil kunne se med det blotte øje. Så frygt ej – det kommer ikke til at spolere husets fremtoning og arkitektoniske sammenhæng. Til gengæld sørger dette metallag for, at al den varme, som solen leder ind gennem vinduet i løbet af dagen, ikke kan komme ud igen.

Når solvarmen og sollyset kommer ind gennem dine ruder, sker der nemlig det, at det vil blive reflekteret indefra og forsøge at komme ud gennem vinduerne igen. Med de traditionelle termoruder skete der da også netop dette – al varmen fes direkte ud gennem vinduerne igen. Det undgår du med energiruder, hvor metallaget sørger for, at varmen fra solen ikke kan trænge ud igen, og dermed holdes dit energiniveau og din varmeregning nede.

Heldigvis er det ikke specielt dyrt at udskifte dine gamle ruder til nye, energivenlige og moderne ruder. Dette skyldes som bekendt, at du i mange tilfælde slet ikke behøver at udskifte hele vinduet, men blot kan nøjes med selve ruden – og så er regningen til at overkomme.

Endvidere vil de nye energiruder ofte tjene sig selv hjem ganske hurtigt, da en gennemsnitlig boligejer i Danmark vil kunne spare op mod 4.000-12.000 kroner årligt ved udskiftning til energiruder.

Er du træt af støj fra gaden?

En anden fordel ved et gratis vinduestjek er at se, hvilke muligheder du har for at reducere støj fra gaden eller i tættere bebyggede områder. Ifølge en undersøgelse fra Energibolig.dk oplever op mod 785.000 danske boligejere støj fra gaden.

Dette er ganske irriterende, og det kan endda forårsage dårlig nattesøvn og reduceret koncentration i løbet af dagen. Men heldigvis kan du hurtigt komme den store mængde gadestøj til livs, uden at du behøver at flytte fra hus og hjem og rykke ud midt i ingenting.

Hvis du har ældre vinduer i din bolig, kan du f.eks. vælge en løsning med forsatsramme og en støjdæmpende energirude. På den måde reducerer du støjen fra gaden, isolerer din bolig yderligere, og samtidig bevarer du den klassiske arkitektur i de gamle vinduer.

Danske vinduer fra Velfac er blandt de bedste

Stort set alle danske glarmestre og entreprenører benytter sig i dag af de moderne og populære vinduer fra VELFAC. VELFAC er et traditionsrigt og anerkendt dansk firma, som igennem mange år er gået allerforrest i kampen for bedre, flottere og mere energivenlige vinduer til danskerne.

Når du får et gratis vinduestjek af din glarmester, kan du med fordel drøfte mulighederne for udskiftning til VELFAC -vinduer eller VELFAC -ruder. Deres modeller fra serier såsom VELFAC 200 og VELFAC 200 ENERGY giver dig op til 10 års garanti og sikrer desuden, at dine vinduer opnår energimærke A.

Find ud af hvor meget du kan spare med energivinduer her

Jeg bor i et gammelt hus – Kan jeg beholde mine gamle vinduer?

Som du kan se i videoen fra TV ØST, er det faktisk muligt at bevare husets gamle pæne vinduer, selvom du udskifterne ruderne til mere energivenlige løsninger.

I mange tilfælde er det nemlig slet ikke nødvendigt at udskifte selve rammen, da du oftest blot kan nøjes med en renovering eller lettere behandling af disse.

Når du får et gratis vinduestjek af glarmesteren, kan du samtidig spørge ind til mulighederne for at bevare din boligs originale og smukke vinduer – og i de fleste tilfælde vil glarmesteren sagtens kunne tilbyde en løsning på dette.