Stauder er en række forskellige smukke planter, der ikke koster så mange penge, og som vil give flotte farverige, blomster til din have både forår, sommer og efterår.
Der findes et utal af stauder, og det kan være svært at vælge, når du skal finde de helt rigtige til din have. Der er dog nogle begrænsninger, idet det ikke er alle stauder, der kan tåle alle typer af jord eller kan tåle så meget sol. Nogle stauder foretrækker tørre forhold, og nogle foretrækker skygge. Et godt sted at købe stauder er hos plantetorvet.dk, hvor de har et meget stort udvalg.
Stort udvalg af stauder til haven
På Plantetorvet.dk finder du et stort udvalg af stauder til haven. Det smarte ved at handle hos denne forhandler er, at jo flere du køber, jo billigere pris får du.
En kendt og populær staude er alpeviolen. Det er en fin, sart blomst i hvid eller lys rosa. Den blomstrer i september til oktober, og det er derfor en god måde at få noget farve og lys ind i haven på, mens alle andre planter er ved at visne og forberede sig på vinteren. Planten ser flot ud som dække under en busk, og den trives også bedst i skygge eller halvskygge.
Anemone og lupin lyser op i haven
En anden kendt staude er anemonen. Mange forbinder den nok med de hvide blomster, der dækker skovbunden om foråret. Men der findes faktisk mange forskellige typer af anemoner.
Det er for eksempel høstanemonen Praecox, der har en mørk rosa farve, og Kønigin Charlotte, der har en klar lyserød farve. Høstanemonerne blomstrer om efteråret, mens de almindelige anemoner blomstrer i foråret. Det giver derfor god mening at kombinere de to.
Vil du have en staude, der rejser sig fra jorden, kan du for eksempel vælge en lupin. De høje, aflange blomster kan have mange forskellige farver. Det kan for eksempel være blå, gul eller rød. Lupinen blomstrer om sommeren og kan blive op til 80 centimeter høje.
Tips til plantning og vedligeholdelse af stauder
Køb stauder online
Det kan virke mærkeligt at købe noget så sanseligt som blomster på nettet, men det er faktisk rigtig nemt og giver god mening. På Plantetorvet.dk har de et stort udvalg af forskellige stauder. Du kan nemt se de forskellige typer igennem og danne dig et overblik over, hvor de trives bedst. På den måde kan du finde ud af, om de er noget for dig.
Når du handler på nettet, er det nemt for dig at opdage nye arter eller nye typer af stauder, som du måske ikke ville have fået øje på, hvis du var taget ned på planteskolen.
Når du køber stauder, skal du altid være opmærksom på, hvor høje de bliver, om de skal vokse i direkte sollys, i halvskygge eller i skygge, og hvor meget gødning og vand de har brug for.
Priser på stauder
Stauder er typisk ikke dyre blomster at købe. Af de tre, der er nævnt oven for, er anemonen den billigste. Der kan du få en plante for i omegnen af 35 kroner. Alpeviolen koster cirka 45 kroner per plante, mens lupinen koster fra 55 kroner og opefter per plante.
Hos Plantetorvet.dk får du altid rabat, når du køber flere af samme staude. Det kan for eksempel være, hvis du køber fem, ti eller mere. Derudover er der også gratis levering, hvis du bestiller for mere end 500 kroner.