sonos

Sonos guide – Trådløse højttalere når det er bedst!

Hvis du er på jagt efter et trådløst HIFI-system af absolut højeste kvalitet, så er der ingen tvivl om, at du bør se nærmere på mærket Sonos. Denne Sonos guide vil give dig alt den viden du har brug for. Derfor kan du med fordel læse med her, hvis du overvejer at udstyre dit hjem med lækker lyd fra Sonos højttalere.

sonos guideHvad er Sonos?

Sonos er et af de mest brugervenlige og kvalitetsfyldte trådløse HIFI-systemer på markedet. Du kan styre hele systemet ved hjælp af en super smart og nem app via din computer, tablet eller smartphone. Mærket blev grundlagt tilbage i 2002 og har siden da udviklet sig til at blive et af ”HIFI-nørdernes” foretrukne mærke!

Sonos er især kendt for:

  • Suveræn lydkvalitet
  • Uhyre nem betjening og opsætning
  • Stor fleksibilitet
  • Et meget luksuriøst og indbydende produktdesign

Herunder kan du få et nærmere indblik i, hvilke højttalere som Sonos tilbyder.


Sonos Play:1 – Perfekt til køkkenet, badet eller andre mindre rum

sonos play 1

Sonos Play:1 er en meget kompakt trådløs højttaler, der er oplagt at bruge i mindre rum såsom kontoret, køkkenet, badeværelset og lignende. Derudover kan to Play:1 bruges til stereo i for eksempel stuen.

3 udvalgte fordele

  • Høj lydkvalitet til en super god pris
  • 2 Play:1 kan bruges til stereo
  • Kan med fordel bruges i fugtige rum såsom badeværelse, køkken og lignende

Sonos Play:1 er en super god højttaler til prisen, hvilket blot er en af mange grunde til den høje popularitet som højttaleren har opnået. Rigtig mange starter deres Sonos samling med en Play:1, hvilket du også med fordel kan gøre, da du for få penge får en rigtig god lydkvalitet.

Sonos Play:1 fås i øvrigt i sort eller hvid.


Sonos Play:3 – Oplagt at bruge på kontoret

sonos play 3

Sonos Play:3 er en flot og kvalitetsfyldt alt-i-et højttaler, der er perfekt at bruge på kontoret, køkkenet, soveværelset eller lignende. Denne højttaler er lidt kraftigere end Play:1, hvorfor du kan forvente en mere detaljeret lyd, når du afspiller musik.

3 udvalgte fordele

  • Super god lyd til prisen
  • Kan både placeres lodret og vandret
  • 2 Play:3 kan med fordel bruges som stereo

Play:3 kan både vendes lodret og vandret. Derudover gør den sig også godt på væggen, hvor den kan hænge på et vægbeslag. Play:3 er uhyre nem at opsætte og betjene ligesom alle andre af Sonos produkter.

Højttaleren fås i både hvid og sort.


Sonos Play:5 – Den smarte alt-i-ét løsning

sonos play 5 højttaler

Hvis du gerne vil have super god lydkvalitet og meget detaljeret lyd, så er det uden tvivl en Sonos Play:5 du bør vælge. Play:5 er den smarte alt-i-ét løsning, der består af fem indbyggede enheder inkl subwoofer.

3 udvalgte fordele

  • Super god kvalitet og meget detaljeret lyd
  • Fem indbyggede enheder inkl. subwoofer
  • Perfekt til det større lokale

Sonos Play:5 fungerer formidabelt i et mindre rum som for eksempel stuen, kontoret eller lignende, men kan med fordel også bruges i større rum til for eksempel fødselsdage og lignende. Der er altså tale om en meget kraftfuld højttaler som uden tvivl vil opfylde dine forventninger til en god og stilfuld højttaler.

Play:5 fås i øvrigt i både hvid og sort og kan bruges som ekstern højtaler uafhængig af Sonos-systemet.


Sonos Sub – Multiroom subwoofer

sonos sub multiroom subwooferSonos Sub er uden tvivl prikken over i’et, når det kommer til din Sonos samling. Denne subwoofer vil få lydkvaliteten til at gå fra super god til imponerende god i form af en dynamisk og dyb bas, der giver dig en musik- og filmoplevelse udover det sædvanlige.

3 udvalgte fordele

  • Vibrationsfrit design
  • Imponerende dynamisk og dyb bas
  • Et væld af placeringsmuligheder

En af de helt store fordele ved Sonos Sub er, at den er udstyret med mange placeringsmuligheder. Det vil sige, at du kan placere bassen ligesom du har lyst til og hvor det passer bedst med din resterende indretning.

Sonos Sub fås i mat sort og en sort højglans.


Sonos Playbar – Gør TV-oplevelsen markant bedre

sonos playbarHvis du gerne vil optimere din TV- og filmoplevelse, så er det i den grad værd at anskaffe en Sonos Playbay. Denne soundbar vil fylde din stue med en super raffineret lyd, der gør det meget sjovere at se film og serier på TV’et.

3 udvalgte fordele

  • Super lydkvalitet i forhold til mange andre soundbars
  • Fuld integration med øvrige Sonos højttalere
  • Kan med fordel bruges til musik

Sonos Playbay er fuld kompatibel med de øvrige Sonos højttalere, hvilket vil sige, at du for eksempel kan placere to Sonos Play:1 på bagvæggen med henblik på at få en endnu bedre lydoplevelse.

Denne soundbar er i øvrigt lavet i solid aluminium, hvilket vil sige, at du får et meget eksklusivt design, der uden tvivl vil pynte enhver stue. Det er værd at vide, at Sonos Playbar er ligeså nem at opsætte og betjene som de andre højttalere af samme mærke.


Derfor skal du vælge Sonos som dit trådløse HIFI-system

Trådløse højttalere i verdensklasse

Den helt store fordel ved at vælge Sonos som dit trådløse HIFI-system er, at du får et af markedets mest brugervenlige og komplette systemer. Det har aldrig været nemmere at streame og afspille via et trådløst højttalersystem.

Derudover er betjeningen uhyre nem. Du kan styre alle Sonos højttalerne via din computer, tablet eller smartphone. På den måde har du altid hurtig adgang til din musik. Lydkvaliteten er i øvrigt ganske god og spækket med mange detaljer – og det er sød musik i dine HIFI-ører.

Ekstraordinære fordele

Det er bestemt ikke for sjov, at Sonos har modtaget flere priser og vundet diverse tests. Deres produkter er i en klasse for sig. Lyd & Billede (online magasin for HIFI-elskere) har bl.a. ”specielt anbefalet” Sonos Play:1 og Sonos Playbar på deres side. Herunder kan du se nogle af de bedste fordele.

  • Uovertruffen design
  • Høj lydkvalitet i alle husets rum
  • Super nem betjening: Hold styr på alle dine højtalere via Sonos app’en med din computer, tablet eller smartphone
  • Højttalere til ethvert behov

Højttalerne kan spille uafhængigt af hinanden

En af de helt store fordele ved Sonos højttalere er, at de kan spille uafhængig af hinanden. Det vil sige, at hvis du kun vil høre musik på kontoret, så behøver du kun at aktivere kontorhøjtaleren. Og hvis du kun vil høre musik i køkkenet, så aktiverer du blot højtaleren i køkkenet.

Alle højttalerne kan betjenes på en nem og intuitiv måde ved hjælp af Sonos app’en på din computer, tablet eller smartphone. Det har ALDRIG været nemmere at få god og trådløs lyd i hjemmet.

I videoen herunder kan du se, hvordan det trådløse system fungerer i praksis.

Yderligere information om Sonos højttalere

Erfaringer

Det er altid rart at høre om andres erfaringer, når der skal købes nye højttalere til hjemmet. Hvis du gerne vil høre nærmere om Sonos erfaringer, så anbefaler vi, at du laver et opslag på Facebook, hvor du efterspørger erfaringer.

Som alternativ kan du søge lidt rundt på nettet. Der findes nemlig en række gode fora om HIFI, hvor der lystigt bliver diskuteret om Sonos og en masse andre mærker.

Derudover er det også en fordel at besøge en forhandler af trådløse højttalere med henblik på at høre lyden og ikke mindst høre, hvad sælgerne kan fortælle om Sonos højttalerne.

Sonos test

Hvis du er på det stadie, hvor du ikke helt ved om Sonos er pengene værd og derfor gerne vil se en test af højttalerne, så anbefaler vi, at du tager et nærmere kig på nedenstående kilder. Disse kilder skulle meget gerne kunne give dig et svar på om Sonos lever op til dine forventninger, hvad angår lydkvalitet, betjening, funktionalitet og meget mere.

Tilbud på Sonos højttalere

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Sonos højttalere ikke er de billigste på markedet, men med den kvalitet du får, så ville alt andet også være mærkeligt. Dog er det nu stadig rart at finde Sonos produkter på tilbud med henblik på at gøre en ekstra god handel. De bedste tidspunkter at købe Sonos højttalere på er Black Friday og Cyber Monday. Her kan du typisk spare mange hundrede kroner. Ellers skal du forsøge at holde øje med forhandlernes priser: De kan nemlig godt finde på at køre ekstra gode tilbud i en begrænset periode.